BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som reservelæge i introduktionsstilling på Radiologisk Afdeling vil du blive introduceret til alle områder inden for radiologi og oplært i henhold til målbeskrivelsen i alle syv lægeroller.
Afdelingens subspecialer er: neuroradiologi, angio/thorax radiologi, abdominalradiologi, ultralyd, onkoradiologi, muskuloskeletal/pædiatrisk radiologi og mammografi.
Du vil opleve en udfordrende og varieret arbejdsdag med god kontakt til de kliniske afdelinger.
Introduktionsstillingen har et uddannelsesprogram med blandt andet otte heldagskurser (i-kurser).
Stillingen er enkeltstillingsklassificeret i henhold til Sundhedsstyrelsens vedtagelser.
Vi har 1 ledig stilling med klassifikationsnummer 4202-04-66-i-01.
Kvalifikationer Du skal have bestået din medicinske kandidateksamen og have ret til selvstændigt virke for at komme i betragtning til denne stilling.
Ansættelse Ansættelse er pr. 1. november 2024 eller efter aftale, og ansættelsesvarighed er på 12 måneder.
Ansøgningsfristen er 12. september kl. 23.59, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 19. september om formiddagen.
Lidt om Radiologisk Afdeling Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager ca. 370.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger. Vi har et højt fagligt niveau og afdelingen varetager de fleste højt specialiserede funktioner.
Alle afdelingslæger/overlæger deltager i de diagnostiske procedurer samt deltager i undervisning af studerende og yngre læger.
Lean-princippet er en fast del af vores arbejdsdag, og vi holder løbende tavlemøder med henblik på at optimere vores arbejdsgange.
Vi har fokus på arbejdsmiljøet og alle har et ansvar for at bidrage til det åbne, ærlige og respektfulde samarbejde. Vi har en uhøjtidelig omgangstone mellem alle ansatte. Der er også plads til sociale arrangementer såsom sommerfest og julefrokost, og vi deltager i motionsarrangementer som fx Vi Cykler Til Arbejde og DHL-Stafetten.
Vi indhenter børneattest på alle, som tilbydes ansættelse hos os.
Vil du høre mere om jobbet Er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlige ledende overlæge Pernille Greisen pernille.wied.greisen@rsyd.dk eller Maja Lynge Fransen maja.lynge.fransen@rsyd.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6102904