BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for understøttelse af god forvaltningskultur ved at bidrage til velfungerende processer inden for HR og understøttelse af den fortsatte udvikling af en ambitiøs HR-enhed? Og er du erfaren inden for HR og rekruttering, så er det måske dig, vi søger.
HR, Rekruttering og Politik
Stillingen er forankret i HR Rekruttering og Politik, hvor vi understøtter organisationen og enhederne med forskelligartede udviklings- og personalerelaterede opgaver lige fra overordnet organisationsudvikling til daglig servicering af organisationens ledere ift. personalemæssige områder samt og ledelsesrådgivning. HR Rekruttering og Politik består af 11 medarbejdere fordelt på to teams; et Partnerteam, der forestår rekruttering og har den daglige sparring med organisationens ledere, samt et Politikteam, der arbejder med organisations- og politikudvikling mm.
Vi tilbyder et spændende miljø, hvor hverdagen veksler mellem sagsbehandling præget af fordybelse, det lange seje træk og løbende håndtering af pludseligt opståede personalemæssige spørgsmål. Dine kolleger er fagligt velfunderede og erfarne, men den faglig sparring og videndeling vægtes højt. Miljøstyrelsen er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.
Vi søger specifikt en kollega til disse opgaver
Du bliver en del af Partnerteamet, der pt. består af 1 jurist, 4 HR-partnere og 1 elev. Partnerteamet beskæftiger sig med primært rekruttering, ansættelser og fratrædelser samt administration af forskellige personalemæssige opgaver. Partnerteamet inddrages i diverse udviklings- og implementeringsopgaver på tværs af HR og organisationen, eksempelvis i forhold til employer branding, onboarding, politikudvikling, mv. Opgaverne i partnerteamet er derfor mangeartede.
Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Rådgivning og sparring med organisations ledere ift. HR-relaterede emner.
- Understøttelse af hele rekrutteringsprocessen fra a til z – evt. forestå test ved ledelses rekrutteringer.
- Sikre korrekt håndtering af vores arbejdsgange f.eks. ved onboarding, fratrædelser mm.
- Behandle mangeartede medarbejderhenvendelser om bl.a. sygefravær, orlov, barsel mm.
- Bidrage til elevoplæring sammen de øvrige kollegerne i teamet.
- Diverse ad hoc-opgaver.
- Har en relevant uddannelse på AC-niveau.
- Trives med at have mange bolde i luften, arbejder selvstændigt og excellerer, når du udfordres.
- Har stærkt fokus ift. at sikre korrekt procedure og sagsbehandling.
- Har digitale kompetencer ift. at retænke opgavescope og anvendelse af AI til at forberede/effektivisere arbejdsgange.
- Har solide samarbejds- og kommunikationsevner.
- Er serviceminded, hjælpsom og fleksibel.
- Har solid rekrutteringserfaring, også gerne inden for ”Search”.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 3-5 i Odense.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte HR-partner Lone Vandsted på
tlf. 4010 8714 eller HR-chef Malene Blangshøj på tlf. 5148 4391.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 11. juni 2024.
Samtaler forventes afholdt mandag d. 17. juni eller 19. juni 2024.
Ansættelse pr. 1. august 2024.
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.
Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 700 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
MILJØSTYRELSEN, Tolderlundsvej , 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057814