Souschef til Holluf Pile Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Holluf Pile Skole søger souschef til samarbejde med skolens nuværende ledelsesteam samt varetagelsen af skolens ungemiljø.

Som souschef hos os vil du blive en del af et ledelsesteam bestående af fire ledere - ud over dig er det skolelederen, afdelingslederen og sekretariatslederen.

Det er afgørende for os, at du brænder for folkeskolen og de børn og voksne, som dagligt færdes i den. Det forventes, at du varetager afdelingsledelsen af skolens ungemiljø (6.-9. klassetrin). Den øvrige fordeling af ledelsesopgaverne laver vi sammen med dig ud fra dine og ledelsesteamets samlede kompetencer. Du har med andre ord stor indflydelse på fordelingen af dine kommende ledelsesopgaver.

Det er dog vigtigt, at du trives i et mangfoldigt læringsmiljø, og at du har erfaringer med undervisning af børn og understøttelse af medarbejdernes arbejde med børns læring, trivsel og udvikling. Det vil sige faglig og pædagogisk ledelse tæt på praksis.
 
Om os
Holluf Pile Skole er en moderniseret 3-sporet skole med 650 elever og 80 ansatte. Skolen ligger i et parcelhuskvarter i udkanten af Odense med dejlige udeområder og kort afstand til såvel skov, å og grønne områder.

Vi er en veldrevet folkeskole med en god atmosfære og en klar identitet. Både børn og voksne er stolte over vores skole, og skolen nyder stor respekt i lokalområdet. Skolen og vores engagerede personale karakteriseres af en stor faglighed og udviklingsparathed, og skolen er et tilvalg for områdets familier.

Vi har partnerskaber med bl.a. Syddansk Universitet, Odense Centralbibliotek, Odense Musikskole og Tornbjerg Gymnasium, og vi vægter det internationale samarbejde højt. Vi tilbyder nogle dejlige videbegærlige børn, et attraktivt undervisningsmiljø, dygtige og engagerede kolleger, god forældreopbakning, og så forsøger vi i alle henseender at leve op til skolens vision: ”Vi udvikler børn og unge, der kan forandre fremtiden”.

Vi har fra ledelsens side en særlig bevågenhed på følgende indsatser

  • Mangfoldige læringsmiljøer, herunder alle elevers deltagelsesmuligheder.
  • Variationen i undervisningen herunder de 5 indsatsområder: De 17 verdensmål, teknologiforståelse, sprog i alle fag, bevægelse og dialogisk undervisning.
  • De professionelle læringsfællesskaber og professionel kapital
  • Skolens anerkendende børnesyn.
Om dig
Vi forventer, at du:
  • er en dygtig kommunikator, der kan anerkende, motivere og begejstre mennesker omkring dig
  • kan strukturere, fastholde og afslutte opgaver i en travl hverdag
  • har engagement, robusthed, personlig integritet og ikke mindst humor
  • kan indgå aktivt i skolens ledelsesteam med et tydeligt lederskab
  • er visionær, tænker strategisk og kan omsætte idéer til konkret handling
  • ser muligheder i det tværprofessionelle samarbejde mellem skolens mange interessenter
  • har ledelseserfaring fra skoleverdenen.
Vi kan tilbyde dig
  • En attraktiv skole
  • En personalegruppe, der gerne vil skolen, eleverne og forældrene
  • Et godt og tæt samarbejde med skolebestyrelsen og skolens øvrige forældre.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.

Vil du vide mere?
Ønsker du supplerende oplysninger er du velkommen til at kontakte skoleleder Mohammed Bibi på 21 26 59 60

Det praktiske 
Ansøgningsfristen er mandag den 28. august 2023
 
1. samtalerunde gennemføres mandag den 4. september 2023.
2. samtalerunde forventes gennemført torsdag den 11. september 2023.

Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personlighedstest samt løse en ledelsesfaglig case. Du vil desuden blive bedt om at oplyse referencer.

Tiltrædelse 1. november 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Nøglens Kvarter 10, Holluf Pile, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=f8b0cd90-cea3-4cd5-ae31-3582f873cdab

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888471

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet