SOSU-elever med opstart vinter 2024

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Odense Kommune søger SOSU-elever til opstart vinter 2024.

Du har flere muligheder for at blive optaget og starte på en SOSU-uddannelse i Odense Kommune. Du kan se dine muligheder herunder. Du søger en stilling ved at klikke på "Søg stilling" nederst i stillingsopslaget.

Vi afholder inspirationsdag den 25. oktober, hvor du kan høre mere om SOSU-uddannelserne i Odense Kommune. Læs mere og tilmeld dig her.

Social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent grundforløb 2

For dig, der ikke har et grundforløb til en SOSU-uddannelse, og derfor søger ansættelse fra grundforløb 2.

  • Opstart den 12. januar - ansøgningsfrist den 29. november 2023
Til din ansøgning skal du vedlægge CV, optagelsesbrev/uddannelsesplan fra skolen og evt. voksenelevlønsskema

På grundforløb 2 med opstart i januar har du mulighed for at søge en DigiTech-plads. Du kan læse mere om DigiTech her. Du vælger om du vil søge DigiTech i ansøgningsskabelonen, når du sender din ansøgning.

Social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent hovedforløb

For dig, der har bestået eller består et grundforløb 2 inden opstart
  • Opstart den 8. januar - ansøgningsfrist den 29. november
Til din ansøgning skal du vedlægge CV, grundforløbsbevis eller optagelsesbrev, udtalelse fra virksomhedsforlagt undervisning og evt. voksenelevlønsskema

Social- og sundhedshjælper på 17 uger (EUV1)

For dig, der har min. 2 års erhvervserfaring. Du kan læse alle kravene til EUV1 her.
  • Opstart den 6. februar - ansøgningsfrist den 3. januar 2024
Til din ansøgning skal du vedlægge CV og arbejdsgivererklæringer som dokumentation for 2 års erfaring.

Ansøgningsfristerne er vejledende. Der kan være forskellige optagelseskrav til de enkelte uddannelser. Hvis du er I tvivl, om du opfylder kravene eller kan nå at søge ind, er du velkommen til at kontakte os

Om uddannelserne
På SOSU-uddannelserne lærer du at løse praktiske og sundhedsfaglige opgaver hos mennesker med behov for helhedspleje og omsorg. Du lærer bl.a. at strukturere, tilrettelægge og udføre rehabiliterende tiltag, der fremmer sundhed og trivsel hos den enkelte borger. Odense Kommune sørger for alt det praktiske ifm. dine praktikker og du bliver tilknyttet Social- og Sundhedsskolen Fyn. Du kan også læse mere om vores uddannelser, vores elever og os som uddannelsessted på odense.dk/sundhedsfaglig.

Hvem er du?
Når du begynder som elev hos os i Odense Kommune forventer vi ikke, at du kan en masse fagligt endnu – det skal du først lære. Det vigtigste for os er, at du er uddannelsesparat, og det betyder, at du:
  • Taler og forstår dansk, så du kan kommunikere professionelt og sikkert med borgere, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere
  • Trives med at være omgivet af mennesker hver dag og at du har gode sociale kompetencer
  • Har sat dig ind i de to SOSU-uddannelser og overvejet, hvilken én der passer bedst til dig
  • Tager ansvar for din egen udvikling og er motiveret for at lære nyt
  • Hænger i – også hvis uddannelsen bliver udfordrende
  • Kan cykle sikkert eller er villig til at lære det inden opstart
I Odense Kommune cykler vi rundt til borgerne i den udekørende praktik. Vi forventer derfor, at du kan cykle sikkert, når du bliver ansat som SOSU-elev hos os. Har du udfordringer med at cykle, er det vigtigt, at du husker at fortælle det til ansættelsessamtalen, så vi sammen kan drøfte, hvilke muligheder der er for, at du kan lære det inden opstart på hovedforløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Din arbejdstid er 37 timer om ugen. Du skal forvente skiftende arbejdstider og hjemmeforberedelse i både skole- og praktikforløb. Din ferie bliver fastlagt efter skole/praktikplanen.

I Odense Kommune kan du ansøge om at få voksenelevløn, hvis du er over 25 år og opfylder kriterierne.

Du finder skemaet og kriterierne her.

Opfylder du ikke kriterierne for voksenelevløn, kan du i nogle tilfælde få voksenlærlingeløn. Det er dit lokale jobcenter, der vurderer om du kan få voksenlærlingeløn og vi søger det for dig, hvis du bliver ansat, er over 25 år og ikke berettiget til voksenelevløn. Du kan læse mere om løn og se de aktuelle satser her.

Det praktiske   
Når du søger hos os, er det vigtigt, at du husker at vedlægge de dokumenter som er nævnt under det enkelte optag.

Vi indkalder til samtaler løbende. Vær opmærksom på, at mailen kan havne i ”uønsket post/spam”.

Vil du vide mere?
Hvis du har brug for yderligere informationer kan du kontakte konsulent Hannah Stegger på tlf.  21 24 80 90 eller konsulent Kia Laurberg på tlf. 40 49 38 95. Du kan også læse mere om vores SOSU-uddannelser på odense.dk/sundhedsfaglig.

Vi glæder os til at høre fra dig!

"Odense Kommune vil være et attraktivt uddannelsessted for elever og studerende. Vi vil sikre kvalificeret og veluddannet arbejdskraft som et stærkt fundament for velfærden i Odense. Vi arbejder for at uddanne dygtige fremtidige medarbejdere gennem udviklende og meningsfyldte praktikpladser og studiejobs i Odense Kommune. Vi ser muligheder i mennesker, fordi vi ved, at det er det menneskelige, der gør forskellen."

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven 2, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922970

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet