Søges: Motiveret afdelingsleder til stofbehandling og socialt udsatte i Odense Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du lederen, der sammen med din lederkollega og medarbejdere kan sætte tydelige rammer og retning for en effektfuld indsats i Odense Kommunes stofbehandling?

Odense Kommune ønsker et stærkt fokus på den helhedsorienterede indsats for byens mest udsatte borgere. Da vores socialfaglige leder har fået nyt job, søger vi en afdelingsleder til at videreudvikle og sikre et attraktivt behandlingstilbud på tværs af den sundhedsfaglige og den socialfaglige indsats til de borgere, der er indskrevet i behandlingscenteret. Dette vil ske i tæt samarbejde med afdelingsleder for sundhedsområdet, tilknyttede læger og Områdechefen for Jobrehabilitering 2.

Behandlingscenter Odense, er en del af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, som hver dag arbejder på at få flere odenseanere i job og uddannelse. Det er Forvaltningens kerneopgave, og den løser vi med et fast fokus på effekten – vi gør det, der virker. Forvaltningens opgaver spænder bredt, og de cirka 1400 ansatte arbejder med bl.a. jobformidling, udbetaling af ydelser, stofbehandling og tilbud til socialt udsatte. Opgaverne er vidt forskellige, men alle medarbejdere er med til at gøre en forskel, både for den enkelte borger og for hele Odense, ved at sikre at flere kommer i uddannelse og job, og at flere odenseanere trives.

For borgere i stofbehandling kan vejen være lang og svær. Derfor er der en særlig opgave i at arbejde sammen med andre aktører i og udenfor Odense Kommune. Den sammenhæng skal hjælpe til at forbedre borgerens muligheder for at få et selvstændigt og ligeværdigt liv.

Vi arbejder ud fra 5 principper:

  • Vi understøtter borgerens mål i stofbehandlingen
  • Vi møder borgeren der hvor Han/hun ønsker at møde os
  • Vi bruger borgerens ressourcer på at nå målene
  • Vi møder borgeren som et menneske, der har et misbrug
  • Vores udgangspunkt er, at alle skal have noget at leve af og leve for.

Om jobbet som afdelingsleder
Som afdelingsleder skal du kunne holde fokus på kerneopgaven, sætte mål og prioritere såvel for afdelingen som for den enkelte medarbejder. Du skal være tydelig i din kommunikation, kunne sætte retning og skabe følgeskab. Ligeledes skal du kunne tolke og oversætte overordnede strategier til forståelige mål for din afdeling. Dette i tæt samarbejde med din lederkollega, som har ledelsesansvaret for alle de sundhedsfaglige medarbejdere i Behandlingscenteret.

Stillingen omfatter personaleansvar for 21 medarbejdere i afdelingen Behandlingscenter Social, bestående af socialfaglige og administrative medarbejdere, samt ledelse af projektet ”Udvikling af Traume-Bevidst Tilgang i arbejdet med socialt udsatte voksne”, som drives af 2 socialfaglige projektkoordinatorer.

Du skal kunne
  • forstå behandlingscenterets rolle i samfundet, og kunne håndtere den bevågenhed, det fører med sig.
  • inddrage brugere og pårørende i udviklingen af behandlingscentret
  • agere på tværs af hele stofbehandlingen for voksne
  • se på tværs af relevante aktører i Odense Kommune og etablere samarbejder hvor det har relevans
  • indgå i samarbejdet med eksterne aktører og i særdeleshed NGO’erne i Odense
  • udøve ledelse for dine medarbejdere, så Behandlingscenteret fungerer som en helhed
  • prioritere at være tæt på fagligheden og være tilgængelig, så dine medarbejdere får mulighed for sparring og feedback.

Om dig
Du er en sikker driftsleder, og har interessen for og evnen til at være kreativ og udviklingsorienteret.
Du har en strategisk tilgang til din driftsstyring, et stærkt resultatfokus og du formår at motivere og anerkende dine medarbejdere, så de fortsat kan yde deres bedste. Din tilgang er anerkendende og du kan sætte tydelige rammer og mål for både drift og udvikling og således fastholde og videreudvikle det socialfaglige tilbud.

I Beskæftigelses- & Socialforvaltningen er ledelse organisationens omdrejningspunkt: En effektiv ledelse balancerer det operationelle og det strategiske og balancerer også det støttende og det styrende. Gode ledere kan kompetent afgøre, om det er det ene eller det andet, der skal i spil i en given situation.

Vi forventer således af dig, at du
  • har et solidt kendskab til målgruppen, og ser potentialet i og nødvendigheden af samspillet mellem det socialfaglige, det sundhedsfaglige og det beskæftigelsesfaglige – tværfagligt samarbejde er et ”must” for dig
  • kan og vil indgå i et samlet og stærkt lederteam i Behandlingscenter Odense
  • er resultat- og handlingsorienteret og motiveres af at præstere i et team
  • er garant for sikker drift og ansvarlig økonomistyring
  • kan skabe resultater gennem nærledelse, hvor du er en stor del af hverdagen.
  • har kendskab til De Nationale Retningslinjer ift. misbrugsbehandling, og kan understøtte medarbejderne i at arbejde ud fra disse.
  • Samarbejder med medarbejderne om at udvikle og bringe deres kompetencer i spil på bedste vis.
  • kan give og modtage feedback i hele organisationen omkring dig

Vi lægger også vægt på, at du
  • kan manøvrere i en politisk ledet organisation og kan lede opad
  • har stor erfaring med ledelse af medarbejdere.
  • har stærke socialfaglige kompetencer
  • er en tydelig og inspirerende kommunikator mundtligt og skriftligt
  • har erfaring med supervision og tæt faglig sparring
  • er tydelig og nysgerrig og kan skabe relationer og følgeskab hos dine medarbejdere og dine kollegaer

Vi tilbyder et tværfagligt miljø, der bygger på professionalisme, og hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer. Herudover bliver du en del af ledergruppen i Jobrehabilitering 2, der altid er klar til sparring. Vi lægger vægt på at udvikle vores ledere, individuelt såvel som i den samlede ledergruppe.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Så kontakt områdechef Anne Fuglsang 51 46 45 58 for yderligere information om stillingen i uge 27/28 og fra uge 32, eller Afdelingsleder Nette Nøhr-Jensen 24 85 38 75 fra uge 31.
Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdssted og om Forvaltningen på www.odense.dk.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist søndag den 11. august 2024 kl. 00.
Første samtale forventer vi at afholde torsdag den 15. august og anden samtale tirsdag den 27. august 2024.
Der indgår test for ansøgere, som går videre fra første til anden samtale, og der indgår case i forbindelse med anden samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Skulkenborg 1, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078667

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet