Johs. Nørregaard Frandsen, professor emeritus, vil i sit foredrag tage os med på en rejse gennem de mange fortællinger og forestillinger om provinsen, der ofte dukker op i politik, kultur, kunst, litteratur og hverdagsliv. Provinsen kan ses som et symbol på hjemlighed, danskhed og det 'rigtige' liv, men også som noget tilbagestående og 'langt ude'.
Provinsens rolle i dansk kulturByen repræsenterer det moderne, men også støj og stress. Foredraget vil udforske, hvordan forestillingerne om provinsen og dens landskaber har gennemsyret dansk kultur i hundreder af år, og hvordan de har forandret sig over tid.
I sin bog "Hvor ligger provinsen" fra 2023, opsøger Johs. Nørregaard Frandsen provinsen i kunst, litteratur og erindring. Foredraget vil forme sig som en munter rejse gennem disse forestillinger og erindringer, fra Holberg, Grundtvig, Guldalderen og Det moderne Gennembrud til 'Udkantsdanmark'.
Praktisk informationDato: Torsdag den 16. januar 2025
Tid: Kl. 19:00
Sted: Thomas Kingos Kirke og sognehus, Bülowsvej 9, 5230 Odense M
Entré: Ikke oplyst
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her