Søges: Fuld tid lærer til modtageklasser med fokus på sprog og kultur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige lærere har ønsket at videreuddanne sig og har derfor søgt orlov. Derfor søger vi en erstatning for læreren pr. 1. september 2024. Stillingen er på fuld tid, men er tidsbegrænset af lærerens orlov. (Der er søgt orlov for et år. Efter max. 9 måneder tages stilling til det videre forløb).
Du skal have et stort ønske om at gøre en forskel for vores elever i modtagelsesklasserne, her vil langt størstedelen af dine undervisningsopgaver ligge. Derudover skal du undervise vores elever i de almene klasser, som er i gang med at lære dansk som andetsprog.

Om os
Modtageklasserne på Åløkkeskolen har elever fra ca. 6 år til 13 år. Vi får elever fra hele kommunen, der kommer til vores skole for at lære dansk sprog og skolekultur at kende. Vi har to klasser med op til 12 elever i hver. Pt. er der ikke så mange. Eleverne kommer med meget forskellige skole- og familiebaggrunde. De kan komme fra alle steder i verden og fra meget forskellige opvækstvilkår. De kan være i modtageklassen i op til to år, hvorefter de sluses videre til distriktsskolen eller andet relevant skoletilbud.

Åløkkeskolen er en mindre byskole med ca. 250 elever. Skolen er placeret i Åløkkekvarteret midt i Odense, og tæt på Åløkkeskoven, Odense Havn og andre skønne omgivelser. Vi bruger byens uderum og kulturinstitutioner i stor udstrækning.

På skolen har vi elever fra 0.-6.klasse. Vi har to klasser på alle årgange, bortset fra 6.klasse, hvor vi har en. Desuden har vi to modtage-klasser for børn, der kommer til Odense og har brug for særlig sprogundervisning.

På skolen arbejder 20 lærere og børnehaveklasseledere, 10 pædagoger og pædagogmedhjælpere og en teknisk/administrativ enhed – i alt ca. 35 medarbejdere. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet af høj faglighed, gensidig respekt og tæt samarbejde. Arbejdet på skolen er præget af et stort ønske om at gøre en forskel for vores elever og tilbyde dem en varieret og udbytterig skolegang.

Skolens elever sendes hver morgen i skole af forældre, der engagerer sig i deres børns skolehverdag. Vi arbejder tæt sammen med forældrene om børnenes læring og trivsel og lægger vægt på god kommunikation og gensidig tillid.

Om dig og jobbet
I modtageklasserne har vi stort behov for, at du er god til at differentiere, brug dit kropssprog og lave materialer, der visuelt kan understøtte og supplere din undervisning. Du skal have hjertet på rette sted og blik for, at eleverne i modtageklasserne har meget varieret erfaring med skole og et livsgrundlag, som kan adskille sig meget fra det, vi kender i den danske folkeskole.

Både eleverne og deres forældre har brug for, at du evner og er indstillet på, at jeres relation ikke kun handler om sprogindlæring og skolegang, men også at få ro på, falde tilrette og forstå en ny kultur med alt, hvad dertil hører. Derfor er det godt, hvis du er et ret robust, tålmodigt og forstående menneske, der kan se rundt om hele barnet og dets adfærd.

Derudover skal du have dansk som linjefag og meget gerne dansk-som-andetsprog, eller erfaring med at arbejde med børn, som er i gang med at lære sprog. Da eleverne kan have uro på nervesystemet, så vil det være ønskeligt, at du kan tilgå dem med relevante, pædagogiske metoder og hjælpe dem med at falde til ro i deres nye verden.

Du vil komme til at indgå i modtageklassernes team, hvor du vil arbejde sammen med dine nærmeste kollegaer om undervisningen i klasserne, klasselæreropgaverne og andre opgaver i tilknytning til elevernes skolegang. Derudover vil du naturligvis komme til at indgå i udviklingsarbejde og indsatsområder, som vi har fokus på.

Derudover søger vi en lærer, der har lyst til at arbejde på en udviklingsorienteret skole, som er fagligt og relationelt velfunderet og optaget af, at vores elever udvikler deres personlige evner og kompetencer i skolens fællesskaber.

Vi voksne arbejder i professionelle læringsfællesskaber med fokus på at udvikle vores samarbejde, bruge og tilegne os ny viden og kompetencer og være fælles om vores praksis. Vi har desuden et stærkt tværprofessionelt samarbejde på skolen.

Som lærer forventer vi, at du:

  • Er uddannet lærer med dansk som linjefag, men også gerne bredt funderet i andre fagområder end dine linjefag. Hvis du også kender til undervisning i dansk som andetsprog vil det være en fordel.
  • Er en tydelig og omsorgsfuld klasseleder, der formår at kombinere faglig og social læring med trivsel for den enkelte elev og for klassefællesskabet.
  • Er en moderne og motiverende didaktiker, der formår at tilbyde eleverne en varieret undervisning, der giver dem mulighed for at lære i et inkluderende læringsmiljø, hvor du opfatter deres forskelligheder som en styrke.
  • Har blik for, at eleverne er i gang med at lære med hvert deres afsæt, og at du derfor tilbyder dem tilpassede udviklingsmuligheder og differentierede opgaver, der giver deltagelsesmuligheder for alle.
  • Er kommunikativ stærk både i tale og skrift, at du har indsigt i mål og indhold og ved, hvilket indhold, der er relevant og spændende at inddrage i fagene.
  • Er indstillet på et tæt tværprofessionelt samarbejde med kollegaerne på skolen.
  • Vil arbejde tæt sammen med elevernes forældre for sammen at skabe de bedste muligheder for elevernes trivsel, udvikling og læring.
  • Udviser glæde og entusiasme i dit daglige arbejde med børnene. Vi ved, at de voksnes energi og nærvær smitter eleverne, og derved skaber vi et godt læringsmiljø.
Vil tilbyder
Som medarbejder hos os på Åløkkeskolen kan du forvente:
  • Gode rammer om dit arbejde, vores fysiske omgivelser er velholdte og rummelige.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på at være gode kollegaer for hinanden, udvikle vores professionalisme og faglige viden om læring og trivsel.
  • Godt humør og en god portion humor på daglig basis.
  • Et nært tværfagligt samarbejde i personalegruppen.
  • Et godt forhold mellem ledelse og medarbejdere, der er præget af tillid og gensidig respekt.
Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse. Du er meget velkommen til at kontakte os for at lave en aftale om et besøg på skolen, så skal vi se, om vi kan finde et tidspunkt, der passer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du kan kontakte skoleleder Pia Larsen på 24 45 09 40 eller souschef Rune Thomsen på 24 48 40 05. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er fredag den 21. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt på skolen onsdag den 26. juni 2024 fra midt på eftermiddagen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Kong Georgs Vej 31, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063814

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet