Drømmer du om at være en del af et dynamisk arbejdssted, hvor der er stor grad af fleksibilitet. Vi tilbyder en fast stilling i Vikarkorpset, hvor man har aftenvagter eller blandede vagter. Som vikar i Vikarkorpset vil du opleve stor fleksibilitet, da du møder ind på den arbejdsplads, hvor der er behov for dine kompetencer og din hjælp. Vil du være med til at løfte kerneopgaven som vikar. Så er det dig, vi leder efter.
Om jobbet
Vi er i opstartsfasen af et helt nyt Vikarkorps i Odense Kommune. Vi søger derfor social- og sundhedsassistenter, der i en fast stilling vil være med til at løfte kerneopgaven som vikar og møde vores arbejdspladser åbent og nysgerrigt, når de har brug for en ekstra hånd.
Du vil som social- og sundhedsassistent i Vikarkorpset understøtte og hjælpe Odense kommunes arbejdspladser, når de har fx sygemeldinger, ferieafvikling eller på anden vis, har behov for ekstra personale.
Du vil kende dine faste fridage (ligeledes beskyttede fridage, SH-dage, ferie og helligdage), og vagterne vil ligge i aftentimerne. Er du interesseret i blandede vagter, er det også en mulighed.
Vi vægter, at du er nysgerrig, stabil, positiv og at du brænder for den borgernære og rehabiliterende pleje, hvor komplekse opgaver, overblik og selvstændighed bliver en del af din arbejdsdag. Vikarerne i Vikarkorpset sikres en god oplæring, så du er klar til at løse en bred vifte af opgaver i et omskifteligt miljø.
For nuværende understøtter Vikarkorpset primært vagtdækningen på udekørende arbejdspladser, men vi vil løbende udvide med flere arbejdspladser og flere muligheder. Erfaring fra en udekørende hjemmeplejegruppe vil være en fordel men ikke et krav.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en relevant uddannelse som social- og sundhedsassistent
- Er god til at bevare roen og overblikket, også i travle situationer
- Bidrager til et højt fagligt niveau. Er du ny i faget, sørger vi for en god og tryg oplæring i opgaverne
- Mestrer at samarbejde målrettet med borgere med mangeartede problemstillinger
- Kan arbejde selvstændigt, engageret, ansvarligt og udviser initiativ
- Har gode kommunikative kompetencer
- Er stærk omkring dokumentation og har flair for IT. Kendskab til Nexus er en fordel
- Kan tale og forstå dansk på skrift og tale
Vikarkorpset består af en rehabiliteringsleder, en koordinator og SSH og SSA. Vi har til dagligt fysisk kontor på Ørbækvej 100B, men du vil som vikar møde op direkte på den arbejdsplads, hvor du skal præstere din vagt. Du kan læse mere om vores forskellige borgerforløb og de mange arbejdspladser, som vi på sigt vil understøtte lige her.
I opstartsfasen vil personalemøder afholdes på Ørbækvej 100B.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. februar, 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Lene Nielsen eller koordinator Maria Helene Møller på 65 51 31 71
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 15. december 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 18. december 2024. Indkaldelse sker med kort varsel telefonisk eller via mail.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, 1., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155252