BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for helhedsorienteret sagsbehandling af børn, unge og deres forældre? Har du evnen til skabe motivation og fremdrift hos både børn og voksne? Og er du god til at arbejde systematisk ud fra gældende lovgivning på området? Så er det måske dig, vi søger!
Vi opnormerer i forbindelse med Barnets Lov og søger to socialrådgivere til Familierådgivningen, Center for Familier og Unge (CFU).
Om jobbet
- Myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet. Med afsæt i Barnets Lov skal du yde råd og vejledning, træffe afgørelser, udarbejde screening/afdækning og børnefaglige undersøgelser, barnets/den unges plan, iværksætte støttende indsatser og opfølgning på disse mm.
- Myndighedssagsbehandling på voksenområdet 18-30 år. Med afsæt i Servicelovens kapitel 16, skal du yde råd og vejledning, udarbejde voksenudredning, iværksætte indsatser samt opfølgning på disse mm.
- Indgå i et tværfagligt teamsamarbejde omkring de enkelte familier og arbejde ud fra case manager metode, som kendetegner CFU.
Til den anden stilling søger vi én børne- og ungerådgiver, der har indgående erfaring med børnesager, herunder udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og iværksætte støttende indsatser, herunder anbringelser og erfaring med sager i børn- og ungeudvalget.
Du bedes tydeliggøre i din ansøgning, hvor din erfaring er stærkeste, og hvor du finder din motivation.
Om os
Centrets formål er at være med til at bryde og forebygge kriminalitet og afhængighed af offentlig forsørgelse i forhold til vores særlige målgruppe.
I CFU varetager vi sagsbehandling og koordinering i forhold til både børn, unge og deres forældre, hvor der er komplekse problemstillinger, kriminalitet og manglende selvforsørgelse og lignede. Desuden arbejder vi med VUM og dertilhørende foranstaltninger inden for voksen servicelovsområdet. Vi arbejder bydækkende, men en stor del af familierne er bosiddende i Vollsmose.
I Familierådgivningen er vi ca. 8 børne- og ungerådgivere og én studentermedhjælper, 4 case
managere, 1 familiebehandler, 4 sikkerhedskonsulenter og én tværgående kriminalitetsforebyggende koordinator, én rådgiver med særlig funktion samt én afdelingsleder. Vi arbejder ud fra Serviceloven og fra januar 2024 med Barnets Lov og benytter os af case manager metoden.
I forbindelse med at Barnets Lov træder i kraft januar 2024 skal vi i gang med at udvikle vores case manager metode, så metoden bliver bærende omkring loven. Dette udviklingsarbejde vil du blive en del af sammen med dine kollegaer.
Filosofien er: én familie – én plan
Case manageren er den samlende tovholder og koordinator i samarbejdet med familien og samarbejdspartnere, og er en del af et team, typisk bestående af en case manager, beskæftigelses- og børn- og ungerådgiver.
Dette helhedsperspektiv betyder, at der arbejdes på tværs af relevante lovgivninger (særligt Lov om Social Service, Barnets Lov og Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats).
CFU er organisatorisk beliggende i området Uddannelse 4 i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, hvor kerneopgaven består i, at alle skal i uddannelse og job. Derudover er Forebyggende Indsatser og Unge & Rusmidler også placeret i Uddannelse 4.
Om dig
Vi søger dygtige kollegaer, der:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har indgående erfaring og fortrolighed med Servicelovens bestemmelser, herunder kendskab til den kommende Barnets Lov
- Har kendskab til ICS metoden, og gerne SOS (Sign of Safety)
- Vil og kan arbejde teambaseret med andre faggrupper og ud fra case manager metoden
- Vil bidrage til vores fortsatte udvikling i afdelingen, og du er løsningsfokuseret
- Kan arbejde systematisk og inddragende med fokus på ressourcer og relationer
- Er i stand til at koble faglighed med økonomi
- Gerne har erfaring med IT fagsystem, Nexus
Vi tilbyder en arbejdsplads, der:
- Lægger vægt på høj faglighed og teamsamarbejde
- Har faglig kollegial sparring hver uge og én fast buddy i din opstarts periode
- Har sagsgennemgang 4 gange årligt
- Har 1:1 med nærmeste leder hver 6. uge
- Har ekstern supervision 4 gange årligt
- Arbejder med færre sager hos den enkelte rådgiver, da vi prioriterer tid til det tværfaglige teamsamarbejde
- Er bredt sammensat fagligt, kompetencemæssigt samt i forhold til alder og etnicitet
- Vægter at familierne inddrages i løsningen af deres problemstillinger og understøtter dem i at tage ansvar for eget liv
- Tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver i en uforudsigelig hverdag
- Vægter social kapital og gode samarbejdsrelationer
Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentligt med fleksibel arbejdstid. Tiltrædelse er snarest muligt og senest 1. marts 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingerne er du velkommen til at sende en sms til afdelingsleder Suad Sawan på 23 46 41 33 eller socialrådgiver Emina Kobilica på 29 39 95 18, og du vil blive ringet op hurtigst muligt. På grund af ferie kan vi først træffes fra den 2. januar 2024.
Du kan læse mere om Odense Kommune som arbejdssted og om forvaltningen på Odense Kommunes hjemmeside. Her kan du også læse meget mere om vores beskæftigelsespolitik, vores Strategi for mødet med borgeren og vores uddannelsesstrategi.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 16. januar 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 22. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Egeparken 2A, 9., 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962252