BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til og mod på at arbejde med socialt udsatte borgere over 30 år om at komme tættere på uddannelse og job? Har du et godt kendskab til Servicelovens bestemmelser i forhold til støtte på voksenområdet? Kender du til Housing First, Voksenudredningsmetoden og rehabilitering? Så leder vi efter dig.
Om os
Voksenrådgivningen har visitationen til sociale indsatser for borgere over 30 år i tæt samspil med beskæftigelsen.
Vores mål er at bringe borgeren i job eller uddannelse, og på rehabiliteringsområdet er delmålene frem mod job eller uddannelse vigtige milepæle for de borgere vi arbejder med.
Målgruppen er borgere over 30 år i særligt udsatte positioner og som vurderes at have brug for råd og vejledning og evt. støtte efter Serviceloven. Det drejer sig primært om psykisk sårbare borgere, sent udviklede borgere, borgere med misbrug af stoffer eller alkohol, kriseramte kvinder og hjemløse.
Voksenrådgivningen er en arbejdsplads med mange forskellige opgaver. Vi har en fast plads i rehabiliteringsteam, hvor vi på tværs af sundhed, social og beskæftigelsesindsatser hjælper borgerne videre.
Om jobbet
De primære arbejdsopgaver vil være:
- Udredning via VUM-modellen og visitering af sociale udsatte borgere til relevante tilbud, samt opfølgning på bevilgede indsatser efter Serviceloven.
- Formulering af klare og målbare mål for en indsats i tæt samarbejde med borgeren.
- Koordinering af indsatser omkring borgeren med relevante samarbejdspartnere.
- Råd og vejledning til borgere og samarbejdspartnere.
- Deltagelse i ugentlige rehabiliteringsteams.
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- Har fokus på borgerens udviklingspotentiale frem for begrænsninger.
- Har indgående erfaring i at arbejde ud fra den rehabiliterende og anerkendende tilgang.
- Kan arbejde struktureret, helhedsorienteret og systematisk.
- Har gode kommunikative evner – både på skrift og i tale.
- Kan sætte mål og følge op.
- Har en bred viden indenfor lovgivningen på området og har viden om arbejdet med målgruppen.
- Har lyst til at arbejdet kan foregå på forskellige matrikler, herunder på forsorgshjem, krisecentre mm.
- En spændende arbejdsplads under faglig udvikling og med engagerede og dygtige kolleger.
- Et stærkt kollegaskab med fokus på faglig sparring.
- En afdeling med en uhøjtidelig omgangstone og et godt kollegaskab.
- Meningsfulde arbejdsopgaver med tæt kontakt til de borgere, som vi er her for.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Nina Gangia Henriksen på 24 61 36 81 for uddybende information.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 26. februar 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 28. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Tolderlundsvej 2, 9., 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992402