BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Øverst på formularen
Vil du være med til at sikre børn/unge med særlige behov de bedste udviklingsbetingelser og en tryg barndom?
Hus Syd er i gang med at udvide personalegruppen, da vi har fået flere børn/unge.
Vi søger derfor socialpædagoger op til 37 timer/ugen.
Vi søger kollegaer, der kan skabe ro omkring sig, har en tydelig kommunikation og overblik og som kan begejstres over hverdagens stjernestunder. Desuden ser vi gerne, at du har erfaring med borgere, der trives i et struktureret miljø.
Børnehusene Stjernen er en del af Handicapcenter Fyn, der foruden Odense har afdelinger i Nyborg og Kerteminde.
Børnehusene Stjernen er en døgninstitution, som består af Hus Vest, Nord og Syd, der hver har plads til 7-8 børn/unge i alderen fra 0-24 år. Vores målgruppe er mobile og immobile børn/unge med multiple funktionsnedsættelser. Alle har brug for støtte og guidning i forhold til selvhjulpenhed og de daglige funktioner. Vi prioriterer et omsorgsfuldt og varmt miljø, der er rummeligt og hvor børn/unge føler sig værdsat. Vores mission er at være det bedste alternativ og supplement til barnets hjem, og vores kerneværdier er at skabe tryghed og udvikling for den enkelte. Huset har et tæt samarbejde med forældre og andre aktører i børnene/de unges liv uden for huset.
Hus Syd rummer 7 skønne børn/unge, der har brug for støtte til alle basale funktioner, til leg og oplevelser, og til udvikling hen i mod størst mulig selvstændighed. De fleste børn/unge i huset har hver et personale, for at opfylde deres individuelle støttebehov, hvilket du skal have mod på.
De fleste børn/unge i Hus Syd mestrer ikke det talte sprog, men kommunikerer med støtte fra alternative kommunikationsformer. Enkelte har autisme eller autismelignende adfærd, og har brug for skærmning og tydelige rammer. Flere børn/unge har uhensigtsmæssig adfærd og nedsat impulsstyring, og nogle er hårdt ramt af epilepsi.
Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i KRAP, systematik og struktur. Pædagogikken i huset er lagt an på at imødekomme børnenes/de unges individuelle fysiske og sociale behov, for derigennem at sikre den enkeltes trivsel og udvikling. Husets struktur bygger på forudsigelighed, overskuelighed og tydelighed. De pædagogiske, praktiske og administrative opgaver er uddelegeret i personalegruppen.
Ud over det pædagogiske arbejde er der sundhedsfaglige opgaver, i form af medicinhåndtering, pleje/omsorgsopgaver samt dokumentationsopgaver.
Vi forventer at:
- Du som person er åben og imødekommende overfor alle samarbejdspartnere.
- Du kan arbejde ud fra en anerkendende tilgang og er faglig nysgerrig.
- Du kan arbejde med børn/unge, der kan have udfordrende adfærd.
- Du er holdspiller og samtidig kan arbejde selvstændigt.
- Du arbejder systematisk og detaljeorienteret.
- Du er god til at formulere dig i tale og på skrift og ved at dokumentation er en vigtig del af arbejdet.
- Du reflekterer over etikken i arbejdet, og ved at vi udvikler os sammen.
- Du har kørekort – kategori B.
- Et meningsfyldt og udfordrende job, hvor du er med til at præge mål og værdier
- Engagerede og fleksible kollegaer
- Introduktion og sidemandsoplæring, feedback-samtaler, MUS og vejledning af relevante konsulenter/fageksperter
- Faglig sparring og perioder med supervision.
Arbejdstiden planlægges mellem kl. 05.45 og 22.15 og med arbejde hver anden weekend. Du skal som udgangspunkt påregne at ca. 50% er aften arbejde. Vi har lokalaftale om nedsat hviletid.
Ansøgning med dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV, samt relevante bilag sendes elektronisk. Der afholdes samtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Solveig Bonde for yderligere oplysninger på tlf:20567697 eller på mail: Solveig.Bonde@rsyd.dk
Se vores hjemmeside på: https://handicapcenterfyn.dk/afdelinger/bornehusene-stjernen
Nederst på formularen
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehusene Stjernen, Festgræsset, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125549