Du drømmer om nye socialfaglige udfordringer for en tidsafgrænset periode? Du ser dig selv være med til at skabe udvikling for unge voksne med psykosociale udfordringer? Og så trives du med selvstændighed i dit arbejde, som kommer til at foregå i en hyggelig ejendom lidt midt i Odense?
Har vi fanget din opmærksomhed?
I botilbuddet SUF Opgangen, en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond, søger vi lige nu en socialkonsulent til et barselsvikariat fra 1. marts 2026 til 31. december 2026 – 37 timer om ugen.
I afdelingen, som tæller otte socialkonsulenter, en aktivitetsmedarbejder og en afdelingsleder, arbejder vi med unge med psykosociale udfordringer. Vi har i alt 25 unge voksne. Gennem individuelt tilrettelagte forløb består vores opgave i at støtte den enkelte beboer i retning mod et liv med størst mulig selvstændighed og livskvalitet. Vores vigtigste værktøj i den sammenhæng er relationsarbejde.
Arbejdet som socialkonsulent:
Arbejdet foregår primært i de unges egne lejligheder, hvor du som socialkonsulent støtter beboerne i deres hverdag og bidrager til deres udvikling mod selvstændighed. Du skal være frisk på at smøge ærmerne op og hjælpe med praktiske ADL-opgaver, når det er nødvendigt.
Som socialkonsulent fungerer du som daglig vejleder og støtteperson for den unge voksne. Derudover støtter du den unge i samarbejdet med pårørende, sagsbehandlere, sundhedssystemet, jobcenter m.m. Du bliver fast socialkonsulent for tre eller fire unge, som kan kontakte dig døgnet rundt, og du skal derfor være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter efter behov. Du har en døgnåben telefon og er til rådighed 24/7. Mange oplever arbejdet som socialkonsulent som en livsform, hvor du rykker ud, når du skal, men hvor du samtidig har stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.
Og du er ikke alene! Du bliver en del af et hold fagligt stærke og selvledende kolleger, som glæder sig til at stifte bekendtskab med dig og dine bidrag til det fælles teamsamarbejde.
Vi ser for os, at du:
har en relevant socialfaglig uddannelse på minimum bachelorniveau
har viden og relevant erfaring med unge med komplekse psykosociale problemer
er sikker i skriftligt dokumentationsarbejde
praktiserer struktur, forudsigelighed og genkendelighed
bevarer roen i kaos og evner at håndtere konflikter
er relations-stærk
Det får du:
Som socialkonsulent i SUF Opgangen kommer du til en arbejdsplads, hvor vi har øje for hinandens trivsel og faglige udvikling. Du får bl.a.:
løbende supervision
sundhedsforsikring
gode ansættelsesforhold med baggrund i overenskomst med SL og DS
Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:
hvem du er, og hvad du står for, personligt og professionelt
om dine erfaringer med unge voksne med psykosociale udfordringer
hvad det er, som du ser, at du kan realisere med dette job
SUF Opgangen holder til centralt i Odense i en charmerende ejendom, hvor der er mulighed for samvær og fælles aktiviteter for Opgangens beboere, og hvor du også har fællesskabet med dine kolleger.
Ansøgning og samtaler:
Vil du vide mere om SUF Opgangen og stillingen som socialkonsulent, er du velkommen til at kontakte socialkonsulent Carina Sandberg på mobil 3084 4757 eller afdelingsleder Thomas Haastrup på mobil 4298 8272. Du kan desuden læse mere om SUF og SUF Opgangen på www.suf.dk.
Ansøgningsfrist: 12. januar 2026
Tiltrædelse: 1. marts 2026
Samtaler forventes afholdt 27. januar 2026
Eventuel anden samtale forventes afholdt 29. januar 2026
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SUF Opgangen, Jagtvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4248afd5-5dd2-44cf-9956-4f6f3d91f5fd