Socialfaglig projektmedarbejder til Krisecenter Odense

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde med voldsudsatte borgere og vil du indgå i et fantastisk tværfagligt team på Krisecenter Odense? Så er det måske lige dig vi står og mangler.

Vi søger en pædagog eller socialrådgiver på fuld tid, til at indgå i et team bestående af to medarbejdere og en projektkoordinator. Teamet varetager projektet i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen om styrkelse af ambulante forløb til voldsudsatte samt deres pårørende.

Formålet med projektet er at styrke indsatsen for voldsudsatte og tilbyde noget andet end et krisecenterophold i form af ambulante samtaler, individuelle og- gruppeforløb til dem som ikke ønsker at komme på et krisecenter. Indsatsen er en del af en national handleplan som har til formål at reducere antallet af partnerdrab i Danmark.

Krisecenter Odense tilbyder ambulant rådgivning og individuelle samtaler og gruppeforløb for kvinder og mænd, med vold i nære relationer, og som ikke tager ophold på Krisecenter. I den ambulante rådgivning får den voldsudsatte råd og vejledning om, hvordan hun/han skal håndtere sin situation, og der arbejdes med erkendelse af volden, mestrings- og handlekompetencer og aktivering af netværk. De ambulante rådgivningssamtaler støtter således målgruppen i at bearbejde den vold, de har været udsat for.

Målgruppen er kvinder og mænd over 18, som er udsat for vold i nære relationer samt pårørende til voldsudsatte.

Gennem systematisk opsporing, risikovurdering, gruppeforløb med fokus på erkendelse af volden, spejling, aktivering af netværk og mestrings- og handlekompetencer, forventer vi at borgere udsat for vold, klædes på til at leve et liv uden vold.

Om os
Krisecenter Odense er et kommunalt, midlertidigt døgntilbud efter serviceloven § 109 til voldsudsatte kvinder og deres børn. Krisecentret er landsdækkende og har plads til 15 kvinder og deres børn. 

Krisecentret arbejder rehabiliterende med de kvinder, der opholder sig på Krisecentret. Det betyder, at vi dels tilbyder hjælp i den akutte krise og dels samarbejder med og støtter kvinden og hendes børn på deres vej, imod et selvstændigt liv uden vold.

Vi er en arbejdsplads med en leder og 22 tværfaglige medarbejdere - både kvinder og mænd - fordelt på børneteam, koordinerende rådgiverteam, socialfagligteam, praktiskteam og administrativt team. Vi har desuden tilknyttet en stor gruppe af elever/praktikanter, vikarer og frivillige. 

Om jobbet
Du vil blive ansat som socialfaglig projektmedarbejder.

Dine primære opgaver vil være:

  • Varetage en akutfunktion
  • Ambulant rådgivning til borgere udsat for vold i nære relationer
  • Samtaler med pårørende til voldsudsatte
  • Deltage som gruppeledere til gruppeforløb
  • Deltage i drop ind cafe for voldsramte og pårørende
  • Risikovurdering
Om dig
Som vores kommende kollega forventer vi, at du har/er:
  • Uddannelse som pædagog eller socialrådgiver
  • Har erfaring/kendskab til arbejdet med voldsramte borgere
  • Kan reflektere over egen praksis og er loyal overfor vedtagne beslutninger
  • Kan møde borgere åbent og respektfuldt
  • Bidrager til det tværfaglige arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt, men også være en teamplayer
Herudover kan det være en fordel, at du:
  • Har erfaring med gruppeforløb
  • Erfaring med personer i krise
  • Erfaring med personer med traumer
  • Kendskab til voldsformer og gerne seksuel vold
  • Har erfaring med Risikovurderingsværktøjet SARAV3
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads med et fagligt højt niveau i en engageret kollegagruppe, hvor der løbende er supervision og mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling. Jobbet indebærer en stor berøringsflade i forhold til samarbejdspartnere, kolleger og frivillige.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er på 37 timer ugentlig, med tiltrædelse efter aftale og er tidsbegrænset til den 31. december 2025.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger kan du kontakte projektkoordinator Khaled Saleh på 21 35 27 01.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 17. marts 2024. Samtaler forventes afholdt den 20. marts 2024. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Rødegårdsvej 91, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005187

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet