BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Uddannelsesbasen søger en socialfaglig medarbejder til en fast stilling.
Om os
Uddannelsesbasen er Beskæftigelses- og Socialforvaltningens tilbud om hjælp til uddannelses-, job- og praktiksøgning til unge uddannelseshjælpsmodtagere i deres første ledighedsuger.
Vi siger hver eneste uge velkommen til et nyt hold unge, som er hos os i maksimalt 13 uger, og de skal forlade os med en holdbar plan. Måske direkte i uddannelse eller i job, men også via praktik eller uddannelsesforberedende aktivitet.
Derudover afvikler Uddannelsesbasen også individuelt tilrettelagte forløb i Projekt Ekstra Kontakt, hvor unge med mere omfattende udfordringer modtager samme råd og vejledning, som i Uddannelsesbasen, men tilrettelagt efter den unges muligheder og indtil den unge er klar til det ordinære forløb eller videre til uddannelse og job.
Det betyder, at hverdagen i Uddannelsesbasen er præget af gennemstrømningen af et meget stort antal meget forskellige unge, af et meget tæt tværfagligt samarbejde i medarbejdergruppen, af behovet for at være fleksibel i arbejdets tilrettelæggelse og ikke mindst en travl hverdag, hvor vi skal have tid til hver enkelt ung.
Uddannelsesbasen er forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense og Omegn og hører til området Uddannelse 1 i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Vi har adresse i Slotsgade 5 st., Odense C.
Uddannelsesbasens kerneaktiviteter er:
- At give råd og vejledning til unge om job og uddannelse
- At sikre at unge med almenfaglige udfordringer modtager relevant undervisningstilbud
- At motivere de unge til selvstændigt at være aktive i uddannelses- og jobsøgning
- At sikre at de unge forlader Uddannelsesbasen med en plan for det videre forløb
Dine opgaver er:
- Afholde intro for nye unge
- Oplæg og vejledning i CV og ansøgning
- Afvikle præsentationer og fællesaktiviteter for hold af unge som del af ugeprogrammet
- Samtaler om praktik og arbejdsmarkedet
- Individuelle samtaler, hvor der især lægges vægt på hjælp til selvhjælp
- Vejlede og sparre med de unge i forhold til personlige og sociale udfordringer. Der kan f.eks. forekomme samtaler omkring misbrug, hygiejne, mistrivsel m.v.
- Lægge individuelle planer i samarbejde med de unge, som både tager de nødvendige hensyn og lægger vægt på at udfordre den unge for at skabe nye handlemuligheder
- Tæt samarbejde med uddannelsesvejledere og den unges uddannelsesrådgiver
- Tæt samarbejde med tilbud for mere udsatte uddannelses- og aktivitetsparate unge med henblik på start i Uddannelsesbasens tilbud
Det er forventningen, at du:
- Har erfaring med socialt arbejde og/eller vejledning for målgruppen
- Har kendskab til arbejdsmarkedet og gældende beskæftigelseslovgivning for unge under 30 år
- Kan arbejde anerkendende og motiverende
- Har erfaring med præsentation og oplæg for grupper
- Har prøvet og evner at samarbejde på tværs af faggrupper
- Og ikke mindst er udadvendt, vedholdende, selvstændig, fleksibel, struktureret og god til relationsarbejde
- Et fagligt ambitiøst miljø
- Udfordrende og spændende arbejdsopgaver
- Plads til nye tanker og ideer
- En dynamisk arbejdsplads med fokus på vejledning
- Faglig sparring fra kompetente kolleger
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. oktober 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Lisbeth Østergren på 20 37 27 05. Træffes ikke i uge 30, 31 og 32.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 7. august 2023. Samtaler forventes afholdt 17. august 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Grønlandsgade 7, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=15ad8e9c-ab33-4856-aaae-540e3fa728b6
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857398