BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Kom Godt Hjem fra Lysningen og gøre en forskel for udsatte/sårbare ældre?
Socialfaglig medarbejder søges til Kom Godt Hjem fra Lysningen i Odense Kommune til en fast stilling på 37 timer ugentlig med tiltrædelse 1. maj 2024.
Kom Godt Hjem fra Lysningen er en funktion, der startede op i april 2021 og som er med til at sikre at sårbare borgere, der har haft et midlertidigt ophold på Lysningen, kommer godt hjem derfra.
Du kan læse mere om Odense Kommunes døgnrehabiliteringstilbud Lysningen på Lysningens hjemmeside.
Om os
I Kom Godt Hjem:
- er vi 2 sygeplejersker, som mangler en socialfaglig kollega.
- er vi organiseret under Akutteam Odense i Ældre- og Handicapforvaltningen.
- skal vi sammen skabe et team, der bygger på ordentlighed, hvor der er højt til loftet, og hvor faglighed og nytænkning er i højsædet.
- er vi et lille team med et stærkt fællesskab og en høj social kapital.
Om jobbet
Målgruppen er mennesker i folkepensionsalderen med komplekse problemstillinger, såsom isolation, dårlig egenomsorg, fysisk og psykisk sårbarhed, begyndende demens, hjerneskade, manglende netværk, svigtende økonomisk overblik, ensomhed og hjemløshed.
I samarbejde med borger planlægger og koordinerer vi opgaver i forbindelse med boligskifte, sanering af nuværende bolig, hjælp til økonomi, ansøgninger til diverse osv. Vi har et godt og tæt samarbejde med andre aktører i opgaveløsningen, som eks. apotek, bank, myndighed og Lysningen.
Vi arbejder på fuldmagt fra borger og kaster os ud i opgaverne, som de kommer. Så snart en opgave lander på vores bord, går vi i gang med at finde løsninger for borgeren. Vores hverdag er derfor præget af uforudsigelighed og kræver gode evner i forhold til prioritering af tid og ressourcer.
Om dig
Vi søger dig, som:
- har en socialfaglig uddannelse som eks. socialpædagog eller socialrådgiver, og erfaring med arbejdet omkring udsatte/sårbare borgere.
- har interesse for at hjælpe udsatte/sårbare ældre og evner at skabe tillid hos denne type borgere ved at møde dem omsorgsfuldt, nysgerrigt og anerkendende i henhold til den rehabiliterende tilgang.
- motiveres af at være en aktiv del af et team, der altid er i bevægelse, hvor løbende udvikling af vores arbejdsområde og opgaveløsning prioriteres, og hvor hver dag er forskellig.
- interesserer dig for det tværfaglige samarbejde, hvor vi som kollegaer drager nytte af hinandens viden og erfaring, til gavn for borgeren.
- er handlekraftig, løsningsorienteret og trives med at arbejde selvstændigt.
Vi gør opmærksom på at straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vi tilbyder
Odense Kommune tilbyder ligeledes en omfattende sundhedsordning med bl.a. tværfaglige behandlingstilbud bestående af: fysioterapi, kiropraktik, massage og zoneterapi. Desuden er der sundhedstjek, der udføres af én af sundhedsordningens fysioterapeuter eller idrætsfysiologer og mange andre spændende tilbud.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gæld ende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte assisterende leder i Akuttema Odense, Line Marie Friis på hverdage mellem kl. 8 - 17 på 23 82 33 02.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 18. marts 2024, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart derefter.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Ørbækvej 100B, kl., 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006006