Socialfaglig medarbejder søges til uddannelsesrettede indsatser i Odense Kommune

dato

KUI Indsatser (kommunal ungeindsats) søger 1 socialfaglig medarbejder til 37 timer pr. uge i 1 fast stilling med tiltrædelse 1. september 2026

Om os
KUI Indsatser er en afdeling under Uddannelse og Vejledning i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune. KUI er inddelt i to teams KUI Indsatser og KUI Vejledning

KUI Indsatser varetager uddannelsesrettede indsatser som Fokuseret Indsats, uddannelsesmentorer, ungeguides, Vend i Døren, jobkonsulenter samt STU. Opgaverne i KUI Indsatser varetages af socialfaglige medarbejdere, jobkonsulenter, uddannelsesrådgivere og uddannelsesvejledere.

KUI Vejledning varetager alle øvrige opgaver under vejledningsbekendtgørelsen i grundskolerne inkl. specialklasser, 10. klasse, uddannelsespligtig vejledning for 15-17-årige samt uddannelsesvejledning for unge mellem 18-30 år. Opgaverne i KUI vejledning varetages af uddannelsesvejledere.

Om jobbet

Fokuseret Indsats
Denne opgave fylder, sammen med mentoropgaven, mest af de tre funktioner. Størstedelen af din arbejdstid sidder du fremskudt på flere ungdomsuddannelser for at varetage opgaven. Du vil i nogle tilfælde være den der løber indsatsen i gang på uddannelsesstedet med støtte fra din leder. Målgruppen for Fokuseret Indsats er unge fra 15 til 30 år, som har påbegyndt uddannelse, og som er i risiko for ikke at kunne gennemføre uddannelsen.

  • Understøtte gennemførelse hos frafaldstruede unge i uddannelse i et kortere forløb af op til 5 samtaler
  • Afdække og vurdere indsatsen i forhold til elevens udfordring og iværksætte relevante tiltag eller koordinering af tiltaget
  • Arbejde med målgruppen af unge, som ofte er udfordret fagligt, såvel som personligt, socialt og psykisk
  • Samarbejde med vejledere, undervisere og andre relevante samarbejdspartnere på ungdomsuddannelserne
  • Samarbejde med kommunale og frivillige tilbud med relevans for de unge
Mentor
Arbejdsopgaverne og målgruppen som mentor er tilsvarende opgaverne i Fokuseret Indsats, men der er forskel på længden af forløb. Målgruppen er unge som har påbegyndt uddannelse, og som er i risiko for ikke at kunne gennemføre uddannelsen. Mentorfunktionen arbejder efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

  • Forløb af op til 26 ugers varighed med mulighed for forlængelse
  • Skrive indstillinger, midtvejsnotater og journalnotater
  • Samarbejde med rådgivere omkring plan for den unge og bevilling af mentorforløb
Ungeguide
Denne opgave fylder mindst af de tre funktioner. Målgruppen er unge fra 18 til 25 år, som modtager tilbud eller har igangværende sager på flere fag- og lovområder samtidig. Ungeguidefunktioner arbejder efter lov om kommunal ungeindsats.

  • Forløb af op til 1 års varighed
  • Følge og understøtte den unge i kontakten til øvrige myndigheder og sagsbehandlere
  • Have overblikket over hvilke indsatser, der iværksættes på tværs af kommunale aktører, og hjælpe med at koordinere den unges ønsker og behov videre til relevante afdelinger
  • Individuelle samtaler med den unge og efterfølgende journalisering
Forventninger til kommende kollega
Du kan sige ja til mange af nedenstående punkter:

  • Du har en baggrund som socialrådgiver eller pædagog
  • Du kan holde fokus på kerneopgaven- at få unge i job eller uddannelse
  • Du har en stor viden om unges udfordringer herunder psykiske problemer/sårbarhed, psykiske diagnoser, social kontrol, misbrug, kriminalitet og unges liv på de sociale medier
  • Du er hurtigt til at skabe tillidsbaserede relationer og kan yde hjælp til selvhjælp ud fra den rehabiliterende tankegang
  • Du har stærke samarbejdsevner og kan sætte den unge i centrum
  • Du har et godt kendskab til den kommunale organisering af ungeindsatsen og de centrale lovgivninger på området- vi arbejder efter Ungestrategien i Odense Kommune
  • Du trives med at planlægge og strukturere din egen hverdagen på flere arbejdspladser og med at arbejde selvstændigt
  • Du er vedholdende i dit arbejde med den enkelte unge, og du forstår både at være anerkendende og at sætte grænser
Hvad kan vi tilbyde

  • Supervision
  • Stærke faglige fællesskaber med professionelle og ambitiøse kollegaer
  • En selvtilrettelæggende hverdag med fleksibilitet
  • Arbejdsdage på farten- to dage er sjældent ens
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingslederleder i KUI Indsatser Lisbeth Østergren på 20 37 27 05, socialfaglig medarbejder Anne Mette på 51 77 73 81 eller Jeanet Rohold på 24 88 56 72.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag den 12. juni 2026. Samtaler vil finde sted 22. juni 2026

Stillingen søges elektronisk via nedenstående link - Søg stilling.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Flakhaven, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5bc1d469-5f55-4430-963a-93b5cca8be8f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet