Social- og sundhedshjælpere og sundhedsmedarbejdere til Aftengruppen Syd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos Aftengruppen Syd prioriterer vi fagligheden og ordentligheden højt. Hos os er borgeren i centrum, hvor pleje og omsorg, helhedspleje, trivsel og det gode borgerliv er i højsædet. Men vi har brug for flere social- og sundhedshjælpere og afløsere. Vil DU være med på holdet?

Social - og sundhedshjælpere og fagligt interesserede afløsere søges til faste stillinger og vikariater i udkørende aftengruppe.

3 gode grunde til at arbejde hos Aftengruppen Syd:

  • Som ansat i Aftengruppen Syd får du både din nattesøvn og rolige morgener derhjemme.
  • Hos os har du frihed under ansvar, hvor kollegaerne hjælper hinanden.
  • Arbejdet er fyldt med komplekse og udfordrende opgaver, så du har god mulighed for faglig udvikling med en stærk opbakning fra ledelsen.
Vi er en stor tværfaglig gruppe, der er under udvikling
Vi søger medarbejdere til faste stillinger og vikariater (både kortvarige og langvarige vikariater). Stillingerne er f.eks. på 28 timer i ren aftenvagt med arbejdstider fra 15.30 til 23.30 i en 5:2 ordning. Det er vigtigt, at arbejdstiderne passer ind i DIT liv. Derfor er vi meget fleksible med vagtplanlægningen, hvor der både er mulighed for fuldtid eller mindre tid.

Om vores arbejdsplads
Du bliver en del af en medarbejdergruppe på cirka 100 fastansatte, som er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, terapeuter, planlæggere og koordinatorer samt et lederteam på tre ledere.

Vi består af to enheder, der varetager komplekse opgaver og grundlæggende sygepleje af borgere i eget hjem, som har behov for rehabiliterende pleje om aftenen.

Om dig
Vi forventer af dig:
  • At du sætter pris på tydelig og konstruktiv ledelse og bidrager med godt følgeskab
  • At du brænder for den borgernære pleje og altid har borgeren i centrum
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • At du kan have det faglige overblik over borgerne på din rute og i dit team
  • Du har fokus på komplekse forløb
  • At du er med til at sikre en god faglig dokumentation i Nexus
  • At du arbejder rehabiliterende med borgerne.
  • kan kommunikere anerkendende i tale og skrift 
  • Godt humør, stabilitet og en robusthed bidrager ind i en travl hverdag
  • Er loyal og medvirker til at implementere Ældre- og Handicapforvaltningens strategier
  • Kan handle på akutte og komplekse opgaver, ønske at være nysgerrig og tilegne dig kendskab til sygdomme ved borgere, der tilhører alle forløb.
  • Gerne erfaring med tidlig opsporing
Vi tilbyder
  • En veltilrettelagt introduktion med mentorordning
  • Tværfaglige møder, tidlig opsporing og indsats, teamsmøder med faglige sparring
  • Høj faglighed og gode udviklingsmuligheder
  • Engagerede og kompetente kollegaer med tæt sparring og god humor
  • Høj trivsel, hvor vi hjælper hinanden på tværs af vores teams
  • En synlig og tydelig ledelse
  • En attraktiv arbejdsplads med højt til loftet
  • Et kursusforløb på 7 uger med 1 kursusdag på Social- og Sundhedsskolen om ugen for ufaglærte
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Karin Vang eller assisterende rehabiliteringsledere Agnete Schepelern og Marlene Willumsen på 65 51 32 32.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 4. februar 2024. Vi forventer at holde samtaler løbende. Ansættelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. Mange hilsner alle os fra Aftengruppen Syd.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Jacob Hansens Vej 139, Hjallese, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974056

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet