BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde i en udkørende gruppe, hvor der ikke alene er stor faglighed og god struktur, men også hvor det sociale bliver vægtet højt? Ønsker du en ledelse, som handler på tingene og ser sine medarbejdere? Vil du gerne have ansvar og medbestemmelse? Så læs videre her!
Hos Skt. Hansgruppen søger vi lige nu faste social- og sundhedsassistenter, der kan tiltræde snarest.
Vi har travlt og kan bruge din faglighed. Uanset om du er nyuddannet eller har været i faget i mange år, er du velkommen hos os.
Vi er en bredt sammensat gruppe og har ressourcer til at favne dig uanset, hvad din baggrund er. Hos os får du en grundig oplæring, og vi har en mentorordning, som du bliver tilkoblet ved ansættelse.
Om dig
Vi leder efter dig, der:
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som social- og sundhedsassistent
- Prioriterer din faglighed højt og mestrer de sundhedsfaglige udfordringer
- Kan lide at have udfordringer i hverdagen
- Kan lide at have medansvar og vil være med til at udvikle din arbejdsplads
- Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og til problemløsningen
- Har godt humør og stærkt gåpåmod
Ligeværd og høj social kapital
Hos os er alle faggrupper lige vigtige. Vi er en medarbejderstab på omkring 60 engagerede kollegaer fordelt over mange faggrupper, herunder blandt andet hjælpere, assistenter, terapeuter og sygeplejersker. Vi ved, at vi lykkes bedst sammen, og vi arbejder meget tværfagligt for at nå i mål med kerneopgaven.
I Skt. Hansgruppen vægter vi relationerne højt, ikke kun den gode relation til borgeren, men også den til hinanden. Vi er en meget social gruppe, og vi kan lide at omgås hinanden. Hvis du har lyst til at ses med dine kollegaer i fritiden, er vi også en gruppe, der går i biografen eller ud at spise sammen.
”I Skt. Hansgruppen har vi meget tillid og tiltro til hinanden. Vi løfter i flok og lykkes ved en fælles indsats. Vi vil hinanden og vægter det sociale højt.” Siger rehabiliteringsleder Gitte Boslund.
Udfordringer og udvikling
I stillingen som social- og sundhedsassistent hos os, vil du møde borgere med mange forskellige baggrunde, livsvilkår og behandlingsbehov. Vi arbejder inden for borgerforløbet vedvarende sygdomsudvikling, og har således mange borgere med demens - læs mere på Odense Kommunes hjemmeside. Det er derfor en forudsætning, at du har lyst til at arbejde med området, hvor du også vil blive udfordret på mange andre områder og få brugt din høje faglighed i hverdagen.
I Skt. Hansgruppen er vi en del af projektet ”faste tværfaglige teams”, som er en ny indsats, hvor medarbejderen i et tværfagligt team har mulighed for at have meget selvbestemmelse med støtte fra ledelsen. Vi ønsker, at den ene af de profiler, vi ansætter, har lyst til at indgå i projektet. Desuden ser vi gerne, at man, udover sin funktion som assistent, også er ressourceperson på et ekstra område som f.eks. oplæringsvejleder, forflytningsvejleder eller andet.
Vi er meget opmærksomme på medarbejderudvikling, og ved ansættelse er det en selvfølge, at du bliver tilbudt det store demenskursus. Vi gør, hvad vi kan for konstant at blive klogere på vores område, både ledelse og personalegruppen.
Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig på stillingen og har lyst til at vide mere, kan du læse om Skt. Hansgruppen på Odense Kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Gitte Boslund på 21 66 71 10 eller assisterende rehabiliteringsleder Mette Brinkmann på 29 65 98 99.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden ligger i hverdage mellem 7-15 og der er weekendarbejde hver 3. weekend. Vi har dog stor fleksibilitet i forhold til, hvad der passer ind i det enkelte familieliv. Ønsker man således at arbejde hver 2. weekend, er det også en mulighed, og du får stor medbestemmelse i forhold til vagtplanlægningen. Hos os er medarbejderne også selvtilrettelæggende på helligdage og ferier.
Begge stillinger er faste og kan være deltid eller fuldtid.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. december 2023. Vi afholder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Risingsvej 110, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950621