BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du social- og sundhedsassistent, og brænder du for at arbejde indenfor det socialpædagogiske område? Så skal du vide, at vi på Botilbuddet Fælledvej i Odense opnormerer med to yderligere stillinger til besættelse hurtigst muligt.
Hver dag, gør vi os umage for at støtte og hjælpe alle menneskerne på Botilbuddet med at have et meningsfuldt og værdigt liv. Hvis du har samme engagement og gerne vil tage medansvar for at fastholde et højt fagligt niveau i tilgangen og understøttelsen af beboernes behov, så håber vi du søger stillingen.
Lidt om os
Botilbuddet Fælledvej ligger på Roersvej 25 og 27 i Odense C. Botilbuddet er til 18 voksne mennesker med en medfødt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Beboerne bor i to fysiske adskilte afdelinger, henholdsvis nr. 25 og nr. 27. Botilbuddet er tilknyttet et lille selvstændigt samværstilbud, hvor der foregår både kreative aktiviteter og aktiviteter ud af huset. Flere af beboerne på Botilbuddet benytter dagtilbuddet nogle dage om ugen.
Beboernes hverdag tilrettelægges individuelt og med afsæt i den enkelte beboers behov, ønsker og mål. Som botilbud er vi derfor optaget af at skabe et godt hverdagsliv, en god trivsel og ikke mindst livskvalitet for den enkelte borger. Nogle beboere har væsentlige plejekrævende støttebehov, og derfor er personlige plejeopgaver også en vigtig del af hverdagen på Fælledvej. Vi er i gang med at implementere KRAP som vores fælles retning for alle de fagområder, der er repræsenteret på Fælledvej.
Flere af beboerne har ud over deres udviklingshæmning også en demensdiagnose. Det stiller særlige krav til medarbejdernes tilgang til de enkelte beboere og på vores opmærksomhed i forhold til sansestimuli, kommunikation og nonverbale sprog. Et velfungerende tværfaglige samarbejde, mener vi er grundstenen for at lykkedes med vores kerneopgave og det afspejles også i en bredt sammensat medarbejdergruppe.
Trivsel, samarbejde, anerkendelse og ressourcefokus er også vigtige elementer i den måde vi er sammen som kollegaer på. Vi er indenfor det sidste år blevet nogen flere medarbejdere end tidligere, derfor vil vi også fra efteråret 2023, hvor hele holdet er sat, arbejde målrettet med teamudvikling og vores sociale kapital.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Sammen med dine 6 andre social- og sundhedsassistent kollegaer, vil tage ansvar for løsningen af de sundhedsfaglige indsatser, der ligger indenfor dit kompetenceområde.
- Er motiveret for at indgå i et tværfaglige samarbejde, hvor vores fokus er at sikre den bedst mulige hverdag for beboerne, med afsæt i deres mål og ønsker.
- Er et ansvarligt og positivt menneske, med en god fysik.
- Vil engagere dig i implementeringen af KRAP, hvor metoden baseres på en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang.
- Selvstændigt kan samarbejde med beboerne og har evnen til overblik i en travl hverdag.
- Har evner til at skabe struktur og forudsigelighed og kan sætte grænser i arbejdet.
- Har lyst til at tage del i alle aspekter at beboernes liv, herunder at ledsage på ture, støtte dem i samværet med andre og støtte dem i processerne med at nå deres mål.
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 23.00 alle ugens dage og indstillet på arbejde på helligdage efter rul.
- Med godt humør kan bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø.
- Et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø, med engagerende og kompetente kollegaer og ledelse.
- En spændende og uforudsigelig dag med vekslende arbejdsopgaver og skønne borgere.
- Løbende supervision og sparring, både internt og eksternt.
- Masser af meningsfulde og fagligt udfordrende arbejdsopgaver.
- Fleksibilitet i forhold til mødetider i dagvagten, der er mulighed for overvejende aftenvagter, hvis det ønskes.
- Ved ansættelse kan du vælge dit gennemsnitlige ugentlige timetal mellem 32 til 37 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For eventuelle spørgsmål til stillingen kan du kontakte assisterende leder Rikke Bødker på 51 46 45 68.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 16. juli 2023 2023. Vi holder samtalerne løbende og der vil være repræsenteret TR, ledelse og kommende kollegaer til samtalerne.
Vi genopslår stillingerne for at udvide ansøgerfeltet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Roersvej 25, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d9c87541-d801-43ce-bef8-d744cf1d84a5
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857742