BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hos Aftengruppe Syd prioriterer vi fagligheden og ordentligheden højt. Hos os er borgeren i centrum, hvor pleje og omsorg, helhedspleje, trivsel og det gode borgerliv er i højsædet. Og vi har brug for flere social- og sundhedsassistenter. Vil DU være med på holdet?
Social – og sundhedsassistenter til faste stillinger og vikariater hos Aftengruppe Syd.
3 gode grunde til at arbejde hos Aftengruppe Syd:
- Som social- og sundhedsassistent i Aftengruppe Syd får du både din nattesøvn og rolige morgener derhjemme.
- Hos os har du frihed under ansvar, hvor kollegaerne altid hjælper hinanden.
- Arbejdet er fyldt med komplekse og udfordrende opgaver, så du har god mulighed for faglig udvikling med en stærk opbakning fra ledelsen.
Vi er en stor tværfaglig gruppe, der er under udvikling og vi mangler social- og sundhedsassistenter til vores aftengruppe. Stillingerne er f.eks. på 29,45 timer i ren aftenvagt med arbejdstider fra 15.00 til 23.30 i en 5:2 ordning. Det er vigtigt, at arbejdstiderne passer ind i DIT liv, derfor er vi meget fleksible med vagtplanlægningen, hvor der både er mulighed for fuldtid eller mindre tid.
Om vores arbejdsplads
Du bliver en del af en medarbejdergruppe på cirka 100 fastansatte, som er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, terapeuter, planlæggere og koordinatorer samt et lederteam på tre ledere. Vi består af to enheder, der varetager komplekse opgaver og grundlæggende sygepleje af borgere i eget hjem, som har behov for rehabiliterende pleje om aftenen.
”At være aftenvagt er meget spændende og fyldt med udfordringer, hvor dagene aldrig er ens. Jeg føler, at min faglighed kommer i spil gennem komplekse og medicinske opgaver,” fortæller Ali, social- og sundhedsassistent hos Aftengruppe Syd.
Er du vores nye kollega?
Du er en nysgerrig, stabil og positiv medarbejder, der brænder for den borgernære og rehabiliterende pleje, hvor komplekse opgaver, overblik og selvstændighed bliver en del af din arbejdsdag. Du motiveres af at gøre en forskel, og samtidig er du ansvarlig, professionel og god til at kommunikere.
Vi forventer desuden:
- At du er med til at sikre en god faglig dokumentation i Nexus.
- At du ønsker at tilegne dig kendskab til sygdomme ved borgere, der tilhører alle forløb.
- Gerne erfaring med tidlig opsporing.
- At du sætter pris på tydelig og konstruktiv ledelse og bidrager med godt følgeskab.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og fokus på god trivsel. Du får engagerede og kompetente kollegaer og ledelse med tæt sparring og humor, hvor vi altid står klar til at hjælpe hinanden. Din start hos Aftengruppe Syd er veltilrettelagt med en mentorordning.
Vil du vide mere om din kommende arbejdsplads, så læs mere på hjemmesiden om Aftengruppe Syds arbejdspladsprofil.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere så er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Karin Vang eller assisterende rehabiliteringsledere Agnete Schepelern og Marlene Willumsen på 65 51 32 32.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 26. november 2023. Vi forventer at holde samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig – Mange hilsner alle os fra Aftengruppe Syd.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Jacob Hansens Vej 139, Hjallese, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935207