BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet social- og sundhedsassistent? Så søger vi lige nu DIG til vores dejlige Team i Aftengruppen Risingsvej.
Lige nu søger vi to ny kollegaer til vores dejlige team i Aftengruppen Risingsvej. Vi søger DIG, som er uddannet social- og sundhedsassistent og gerne vil arbejde aften. Der er tale om faste stillinger på 29,75 timer med weekendvagt hver anden weekend.
Om os
Aftengruppen Risingsvej er en udekørende gruppe, der varetager pleje i borgerens eget hjem. Borgerne, som gruppen kommer ved, har meget forskellige behov og opgaverne er derfor varierede. Gruppen kører i faste ruter, og det er vigtigt for kollegaerne at støtte hinanden, og at man altid har nogen at gå til.
Om din nye arbejdsplads
I Aftengruppen Risingsvej er vi en udekørende gruppe, der arbejder med borgere fra alle forløb. Det betyder, at vores borgere kan have en stor variation af behov og lidelser, og vi har derfor mange spændende og varierede opgaver. Vi er en gruppe dejlige kolleger, som er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, pædagogisk assistent, planlægger og koordinatorer.
Vi kører i faste ruter, hvilket giver os stabilitet i arbejdet og en ro til at fokusere på vores opgaver. Det gør også, at vi føler, at vi giver en endnu bedre pleje og omsorg, fordi vi kender de borgere, vi kommer ud til. At vi kender vores borgere gør, at vi kan strukturere vores arbejdsdag, så de dage, hvor den ene ikke har behov for så meget, som der er sat tid af til, kan vi give tiden til en anden, der måske har behov for lidt ekstra. Vores job kræver, og giver også mulighed for, at dyrke en helt anden selvstændighed i opgaveløsningen.
Det kan du glæde dig til
Du bliver en del af en gruppe, hvor vi værner om hinanden. Det betyder, at du aldrig skal føle, at du står alene. Der er altid en kollega, der er klar til at give en hjælpende hånd eller tilgængelig til sparring. Det giver os mere tid og overskud til kerneopgaven, som også er en af vores mest vægtede værdier. Vi er her fordi, vi brænder for at drage omsorg og hjælpe dem, som har behov for os. Vi tror på, at det er en fælles indsats, at vi lykkedes med opgaven, og det er den mentalitet, vores kommende kolleger vil mødes af i Aftengruppen Risingsvej.
Vi har en høj faglig integritet og forstår, at ting tager den tid, det tager. Kvaliteten i arbejdet, og den service vi yder, kommer først. Det er afgørende for os at levere professionel omsorg og pleje. Respekt og ansvarlighed overfor borgerne, vores faglighed og hinanden er vigtigt for os. Vi møder borgerne på et sårbart tidspunkt af døgnet, og vi skal være et trygt og velkendt ansigt, når dagens kræfter er ved at slippe op.
Dine muligheder hos os
Vi har fokus på, at alle i gruppen lærer og udvikler deres kompetencer i den daglige opgaveløsning, så du føler dig klædt på til opgaven, men også får reflekteret og sparret omkring de udfordringer du møder.
Det er vigtigt for os at kompetenceudvikle i gruppen, så medarbejderne kan få lov at opruste deres viden indenfor de områder, som de borgere, de beskæftiger sig med, hører til. Det er tilbud om kompetenceudvikling, der ligger udover den daglige læring og erfaring, du naturligt får gennem sparring med kollegaer. Alle har mulighed for at komme at rejse problemstillinger om områder, som enkelte eller hele gruppen kan have behov for viden og udvikling omkring. Desuden har du mulighed for at få en tovholderfunktion, hvor du har særligt ansvar og viden inden for et område.
Vil DU være med til at skabe fremtidens arbejdsplads hos Aftengruppen Risingsvej?
Hvis du vil være med, så tilbyder vi:
- God kollega garanti
- God intro
- God, synlig og sygeplejefaglig ledelse
- God introduktion og oplæring
- Høj faglighed og godt læringsmiljø
- Frihed og medbestemmelse i tilrettelæggelse af arbejdet
- Rehabilitering som omdrejningspunkt for det, vi ved, kan, vil og gør
- Et inspirerende arbejdsmiljø bestående af engagerede tværfaglige kolleger
Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:
- Uddannet social- og sundhedsassistent
- Tålmodighed og nærvær
- Positiv og smilende
- Initiativrig og har overblik
- Hviler i dig selv
- Formår at arbejde struktureret
- Udviser stabilitet, mobilitet og pålidelighed
- Kan tilrettelægge og planlægge din tid
- Giver gerne en hånd, når nogen har brug for din hjælp
- Har kommunikative evner såvel skriftligt som mundtligt
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse er den 1. juli/august eller snarest derefter.
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte:
- Plejehjemsleder Rikke Ejlskov Hjeresen, telefon 20 55 03 63 eller mail riejh@odense.dk
- Assisterende plejehjemsleder Lena Maria Christensen, 20 20 59 69 eller mail lenmc@odense.dk
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. juni 2024. Samtaler afholdes i uge 27.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (29-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Lavsenvænget 8, Bolbro, 5200 Odense V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068967