Social- og sundhedsassistenter med weekendvagt hver 4. weekend, gode cykelben og med vind i håret til Benediktsgruppen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søg stillingen hurtigt og nemt – uden ansøgning og CV.

Om os
Vi er verdens bedste hjemmeplejegruppe - eller vi arbejder benhårdt på at blive det.  Derudover er vi en udekørende dagvagtsgruppe, beliggende centralt i Odense ved Albani torv. Vi er en cykelgruppe.

Vores kerneopgave er at være rehabiliterende indenfor målgruppen af sindslidende, erhvervet hjerneskade og socialt udsatte. Du vil som social- og sundhedsassistent derfor møde borgere med vidt forskellige baggrunde, alder, livsvilkår og behandlingsbehov. Du vil også få en super chance for at arbejde i en fantastisk gruppe, hvor vi kan bryste os af at have fået en grøn smiley fra arbejdstilsynet.

”Jeg har kun positive ting at sige om Benediktsgruppen. Ledelsen hjælper os i den grad med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen, og de vil gå meget langt for at have kompetente og glade medarbejdere,” siger Pernille, som er social- og sundhedsassistent.

Nyt ledelsesteam med fokus på udvikling og kvalitet
Vi er en ny ledergruppe, der arbejder med udvikling af både vores arbejdsplads og vores kompetencer for fortsat at højne fagligheden i gruppen, da borgerne i eget hjem bliver mere komplekse. Det gør vi bedst ved at have et stærkt hold, med tilstrækkeligt ansatte og med den rette sammensætning af kompetencer.

Vi er en arbejdsplads med tydelighed omkring rammen, og et stort fokus på alles trivsel. Vi ønsker at skabe mere plads til læring, udvikling og refleksion – og for at skabe mere af det mangler vi dygtige og erfarne social- og sundhedsassistenter.

Så du skal som udekørende social- og sundhedsassistent i Benediktsgruppen have lyst til at udvikle vores kultur og sammenhold i en positiv retning samt løfte vores faglige niveau gennem vidensdeling, tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling.

Du kommer specifikt til at

  • Blive tilbudt en fast fuldtidsstilling, hvor vi kun har weekendvagter hver 4. weekend, og fleksibel planlægning af din vagtplan
  • Få nogle stabile rammer omkring arbejdet, så der bliver skabt forudsigelighed i din arbejdsdag
  • Have et selvstændigt ansvar for borgerne på din rute – dog altid med mulighed for understøttelse og sparring fra dine kolleger og ledelsen 
  • Arbejde tværfagligt med dine kolleger omkring sparring og tilrettelæggelse af det enkelte forløb
  • Videreudvikle din egen faglighed, da vi vægter kompetenceudvikling inden for vores specialområde højt
”Jeg synes, at noget af det bedste ved Benediktsgruppen er, at man har tid til at være ved borgeren, få lavet opgaverne OG få dokumenteret. Jeg sidder ikke efter kl. 15 og skal dokumentere for hele dagen, for det har jeg haft tid til at gøre løbende – det sætter
jeg virkelig pris på,” fortsætter Pernille.

Du får desuden udarbejdet en kompetenceprofil, som en del af din introduktion, hvor vi har fokus på dine faglige kompetencer samt muligheder for faglig udvikling og  kompetenceøgning.

Om dig
Kan du krydse af i nedenstående punkter, vil vi glæde os til at se dig til en personlig
samtale.
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som social- og sundhedsassistent
  • Har erfaring fra en lignende stilling – dette er dog ikke et krav
  • Udviser ansvarlighed over for opgaven, fagligheden, dine kolleger og de mennesker, vi arbejder med
  • Har lyst til at arbejde med din faglighed i et tværfagligt fællesskab og løbende kompetenceudvikle dig
Vil du vide mere og søge stillingen?
Er du blevet nysgerrig, og har du lyst til at vide mere? Så er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Svend Davidsen eller assisterende rehabiliteringsleder Jessica Nybo-Paulse på 65 51 32 65 for mere information.

Skulle vores opslag have vakt din interesse, kan du nemt og hurtigt ansøge ved at sende dine kontaktoplysninger via nedenstående link - Søg stilling og kort skrive lidt om dig selv og hvorfor du har søgt stillingen – og du kan her også vedhæfte ansøgning og CV, hvis du foretrækker det.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 32-37 timer om ugen og med weekendarbejde. Tiltrædelse 1. august 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Bjergegade 15, 1., 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d82f6356-9c74-4392-8af7-dfc963b90b8b

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846259

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet