Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Hvenekilden

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være del af en arbejdsplads, hvor vi møder dagen med et smil og hjælper hinanden? Ønsker du at udvikle din faglighed sammen med os? Og er du udannet social- og sundhedsassistent? Så læs med her.

Stærkt sammenhold og masser af smil!
Du har nu mulighed for at blive den social- og sundhedsassistent, vi mangler til vores team på Plejehjemmet Hvenekilden. Stillingen er på 32 -37 timer, fortrinsvis dagvagt og med arbejde hver 3. weekend. Alle dagvagter som arbejder hver 3. weekend, har inden for en periode på 12 uger en ekstra arbejdsweekend. 

Om jobbet
Du kommer specifikt til at:

  • Få en vigtig og bidragende rolle, omkring planlægningen af den enkelte borgers forløb, da din faglighed og kendskab til den enkelte borger, er en essentiel del af tilrettelæggelsen sammen med dine andre sundhedsfaglige kolleger
  • Arbejde fokuseret med din monofaglighed, og særligt sundhedslovs-opgaver
  • Skulle arbejde tværfagligt med gruppens medarbejdere, samt understøtte gruppens faglige udvikling
  • Få nogle stabile rammer omkring arbejdet, samt en synlig og tilgængelig ledelse
  • Blive del af en bred faglig gruppe, hvor vi ønsker sammen at skabe en social og tillidsfuld arbejdsplads, til gavn for både borgere og medarbejdere
  • Få en stilling hvor løbende kompetenceudvikling vægtes højt, og hvor der er mulighed for en bred erfaringsdannelse indenfor vores borgerforløb
Om os
Plejecenter Hvenekilden ligger i rolige og naturskønne omgivelser i Seden Syd. Vi har i alt 34 boliger, hvoraf de 7 ligger i en enhed, hvor der bor borgere med forskellige demenssygdomme. Boligerne er primært hjem med egen indgang og lille gårdhave, som giver en helt speciel hverdag for vores beboere og en unik arbejdsdag for os som medarbejdere.

Plejecenter Hvenekilden er et lille plejecenter, der giver mulighed for et tæt samarbejde og sparring blandt alle kollegaer. Vi samarbejder med hinanden på tværs af fagligheder, og det er altid borgernes aktuelle livssituation, mål og ønsker, der sætter retningen for vores arbejde.

Vi arbejder med de borgernære rehabiliteringsforløb og det gode pårørendesamarbejde. Vi har derfor stor vægt på at alle har indflydelse på vores daglige opgaveløsning og bidrager til den faglige udvikling.

”Hos Hvenekilden, er der plads til humor og rummelighed. Hos os rummer vi både personlige og faglige forskelle – her er plads til at alle ikke kan det samme, for så sparrer vi med hinanden, og lærer fra os. Vi har fokus på, hvordan vi kan udvikle os dagligt!” Fortæller Gitte, social- og sundhedsassistent ved Plejehjemmet Hvenekilden.

Vi vil have faglig udvikling i fokus Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, der ønsker at arbejde fokuseret med at udvikle os fagligt, både som samlet flok på tværs af fagligheder, men også med udgangspunkt i dit niveau.

Det er vores høje faglighed og lyst til at udvikle os sammen, der i fremtiden skal sikre, at vi altid kan levere den bedste pleje og behandling af borgerne. Vi har derfor på Hvenekilden en nærværende og tilgængelig ledelse, for at alle føler sig kompetente, trygge og fortrolige med kerneopgaven.

Om dig
Vi søger lige nu dig, der er social- og sundhedsassistent, og som har lyst til at blive en del af vores stærke sammenhold og smilende medarbejdergruppe.

Vi mangler dig, som vil være nysgerrig på opgaveløsningen og være med til at gribe hinanden, så vi kan skabe et stærkt fagfællesskab.

Vi forventer desuden, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har interesse for det borgernære rehabiliteringsforløb, med særlig fokus på blandt andet demens
  • Ønsker at arbejde med at udvikle din og medarbejdergruppens faglighed 
  • Kan arbejde tværfagligt sammen med dine dygtige kolleger
  • Formår at arbejde reflekterende over din egen praksis
  • Ser muligheder i de opgaver vi løser i dagligdagen
  • Selvfølgelig, vil være med til at sprede smil og bidrage til vores gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder
3 gode grunde til at arbejde hos os:
  1. Vi vil tilbyde dig et job, hvor du som en naturlig del af arbejdet kommer til at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, så vi hver dag kan dygtiggøre hinanden
  2. Hos os kommer du til at få en stor selvstændighed i opgaveløsningen og indflydelse på vores fælles praksis
  3. Du vil få en masse dejlige kolleger, der har høj grad af samarbejde i hverdagen, og som altid griber hinanden
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere, så er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Rikke Drejer Larsen på 51 46 46 30 eller assisterende rehabiliteringsleder Sofie Lunde Meyer på 30 43 41 39.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 22. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 27. juni 2023 og indkaldelse til samtale vil ske telefonisk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Fridasholmvej 10, Seden, 5240 Odense NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=f23ace5c-392c-4603-9bf2-d6ae372fa056

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841761

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet