BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Året 2024 bliver Munkehattens år! Vi skal på en stor udviklingsrejse – Skal du med?
Er du social- og sundhedsassistent, der hviler godt i din faglighed og er god til relationsarbejde? Brænder du for at bruge din faglighed sammen med vores dejlige og unikke borgere? Vil du være med til at gøre en forskel? Så er du måske vores nye kollega.
Om os og jobbet
Munkehatten er et botilbud, dagtilbud og aflastningstilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På afdeling 1. salen bor der 18 borgere i alderen 24-65 år. Alle vores beboere er kendetegnet af, at have omfattende støtte behov i alle livets sammenhænge. De fleste beboere er immobile og en del uden verbalt sprog. Men tag ikke fejl, her er masser af liv, og masser af kommunikation. Vi har fokus på borgernes selvbestemmelse, selvstændighed og livskvalitet.
Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor Munkehattens kerneopgave er gennemgående i alt vores arbejde: ”Med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og i samarbejde med denne, skaber vi mulighederne for det gode liv”. Vi tror på, at for at kunne imødegå dette, skal vi arbejde tværfagligt og derfor består medarbejdergruppen på Munkehatten af følgende fagligheder; social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere.
Som SSA på Munkehatten, arbejder sammen med den øvrige personalegruppe om at løse dagens opgaver. Derudover vil man have ansvarsområder – medicinansvar etc. Du vil blive en del af et tværfagligt team og få funktion som koordinator for en af vores beboere. Afdelingen holder teammøde hver 14. dag og fælles personalemøde hver 4. uge.
Vi har desuden et tværgående SSA team, der varetager øvrige sundhedsfaglige opgaver. Dem vil du have et tæt samarbejde med og ligeså vel med forløbets sygeplejefaglige team, omkring de komplekse borgere. SSA Teamet varetager oplæring og undervisning af øvrige medarbejdere i SUL opgaver. Du vil som social- og sundhedsassistent på Munkehatten komme til at arbejde med sonde, stomipleje, medicinhåndtering, respirationsbehandling og være den primære kontakt til andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Desuden vil du også være faglig sparringspartner for dine kolleger vedr. sundhedsfaglige opgaver.
I 2024 ruller vi en større udviklingsplan ud. Vi har allerede taget hul på SUL området, hvor vi har kommunens lærings- og udviklingsteam med os.
I årets begyndelse kommer vi til at have en støtteproces med husets pårørende, STS+ og VUM 2.0 skal også implementeres.
Alt dette med det ydmyge mål at gøre Munkehatten til Verdens bedste sted at BO og ARBEJDE.
Du kan forvente et botilbud:
- Med engagerede medarbejdere, der har stor faglig kapacitet og omsorg for beboerne.
- Med fantastiske beboere.
- Med afholdelse af løbende supervision og fokus på faglig udvikling.
- Med stor bredde i de sundhedsfaglige opgaver.
- Med fokus på det gode arbejdsmiljø og et fælles ansvar for dette.
- Med mulighed for efteruddannelse.
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har kendskab til – eller brænder for at gøre en forskel for vores borgere.
- Du har en høj etik og respekt for borgernes ønsker og behov.
- Du er fleksibel og omstillingsparat, også på dagen, hvor der ofte kan ske uforudsete ting, når vi arbejder med mennesker.
- Du kan lide at samarbejde på tværs med kollegaer i forskellige teams.
- Du har lyst til at lære.
- Du har et godt humør, vi kan godt lide et godt grin her på Munkehatten.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Trine Vigel Nørgaard på 24 87 20 69, og få yderligere oplysninger om stillingen.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 1. januar 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 8. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Munkehatten 2, Tornbjerg, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960227