Social- og sundhedsassistent til Bostedet Munkehatten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du social- og sundhedsassistent, der hviler godt i din faglighed og er god til relationsarbejde? 
Brænder du for at bruge din faglighed sammen med vores dejlige og unikke borgere? Vil du være med til at gøre en forskel for vores borgere, og formår du at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil i din opgaveløsning? 


Så smid endelig en ansøgning afsted til os, og måske er du en af vores nye kolleger til Munkehatten 1. salen.

Om os
Munkehatten er et botilbud, dagtilbud og aflastningstilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

På afdeling 1. salen bor der 18 borgere i alderen 24-65.
Alle vores beboere er kendetegnet af, at have omfattende støtte behov i alle livets sammenhænge.
De fleste beboere er immobile og en del uden verbalt sprog.  Men ta ikke fejl, her er masser af liv, og masser af kommunikation. Vi har fokus på borgernes selvbestemmelse, selvstændighed og livskvalitet. 

Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, hvor Munkehattens kerneopgave er gennemgående i alt vores arbejde:
”Med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og i samarbejde med denne, skaber vi mulighederne for det gode liv”.

Vi tror på, at for at kunne imødegå dette, skal vi arbejde tværfagligt og derfor består medarbejdergruppen på Munkehatten af følgende fagligheder; social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagogiske assistenter og omsorgsmedhjælpere. Din ansættelse som SSA vil være på 1. salen.
Vi har desuden et tværgående SSA team, der varetager øvrige sundhedsfaglige opgaver.
Dem vil du have et tæt samarbejde med, og vil også skulle kunne afløse i teamet og kende til SUL opgaverne på tværs af huset.
Alle assistenter har et tæt samarbejde med det sygeplejefaglige team omkring de komplekse borgere. SSA Teamet varetager oplæring og undervisning af øvrige medarbejdere i SUL opgaver.
Du vil som social- og sundhedsassistent på Munkehatten komme til at arbejde med sonde, stomipleje, medicinhåndtering, respirationsbehandling og være den primære kontakt til andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere. Og desuden være faglig sparringspartner for dine kolleger vedr. sundhedsfaglige opgaver.
Du kan forvente arbejde hver 2. eller 3. weekend og fordelt mellem dag og aftenvagter.

Du kan forvente et botilbud:

  • med dejlige beboere og engagerede medarbejdere.
  • et miljø der er præget af høj faglighed og stor omsorg for beboerne.
  • Der giver grundig introduktion og oplæring og masser af kollegial sparring og støtte
  • der formår at arbejde tværfagligt, hvor alle byder ind med hver sin faglighed.
  • hvor vi er der for borgerne.
  • hvor der afholdes løbende supervision og har fokus på faglig udvikling
  • fokus på det gode arbejdsmiljø og et fælles ansvar for dette.
  • Stor bredde i de sundhedsfaglige opgaver.
  • Tæt samarbejde og netværk med SSA teamet.
Om dig
  • Du er uddannet social - og sundhedsassistent og har kendskab til – eller brænder for at gøre en forskel for vores borgere.
  • Du har en høj etik og respekt for borgernes ønsker og behov.
  • Du er fleksibel og omstillingsparat, også på dagen, hvor der ofte kan ske uforudsete ting, når vi arbejder med mennesker.
  • Du er fysisk og psykisk robust.
  • Du kan lide at samarbejde på tværs med kollegaer i forskellige teams.
  • Du kan arbejde i Nexus, eller ønsker at sætte dig godt ind i det, da det er vores dokumentationssystem.
  • Du har et godt humør, vi kan godt lide et godt grin her på Munkehatten.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 32 timer ugentlig med tiltrædelse 1. januar 2024. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder på afdeling 1. salen Alice Møller-Nielsen på 24 90 48 54.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er fredag d. 24. november 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 28. november 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Munkehatten 2, Tornbjerg, 5220 Odense SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet