BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en autoriseret social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Havebæk. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat den 15. december 2023 eller snarest derefter.
Om os
Vores afdeling består af 22 beboere med forskellige udfordringer blandt andet misbrug. Vi arbejder på at skabe en værdig hverdag, hvor vi også mestrer kompleksiteten i almindelige ældre svækkede borgeres sygdom- og behandlingsforløb. Afdelingen er en af 7 afdelinger på Plejehjemmet Havebæk med i alt ca. 130 beboere og ligger i naturskønne omgivelser med adgang til de mange haver rundt. Vi prioriterer, at hver medarbejder er tilknyttet en fast afdeling for at skabe kontinuitet i plejen og et solidt grundlag for samarbejde. Ved behov hjælper vi hinanden i hele huset.
Vi deler fælles faciliteter som cafe, hyggestue, bus m.m. Derudover deler vi tværfagligt personale til rengøring, køkken, aktivitetsmedarbejder, pedeller og kontorafdeling med øvrige afdelinger. Vi har tilknyttet en plejehjemslæge, farmakonom og faste sygeplejersker. Derudover er vi uddannelsessted for SSH-elever og SSA-elever samt sygeplejestuderende.
Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedsassistent, som kan bidrage til et godt læringsmiljø for vores social- og sundhedsassistentelever. Du skal regne med 2-3 elever ad gangen. Vi møder kl. 7-15 eller 7-13 og arbejder hver 3. weekend. Der er planlagt en vejlederdag pr. uge. Der vil være mulighed for sparring med de øvrige praktikvejledere i huset samt fælles temadage for vejledere i Odense Kommune.
Som social- og sundhedsassistent indgår du i et fast team, hvor alle er koordinatorer for en gruppe beboere. Vores værdier er omsorg og et godt kollegialt samarbejde. Fagligheden sikres ved dialog bl.a. daglig møde med sygeplejerske, triagemøder, teamsmøde og beboerkonferencer.
Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre arbejdsgange med at få mere struktur og faglighed. Vi består af en tværfaglig personalegruppe og har mange komplekse opgaver, så vi har travlt og derfor lægger stor vægt på samarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at blive bedre dag for dag.
Om dig
Vi søger social- og sundhedsassistent, som:
- Er uddannet praktikvejleder
- Er god til at have overblik og skabe læring
- Har tålmodighed
- Har interesse for palliation og samarbejde med pårørende
- Er problemløsende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Kan anvende Nexus til dokumentation
- Har interesse i kvalitetsudvikling og kan rette op på fejl og mangler
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte assisterende plejehjemsleder Berit Rød Hvilsom på 20 40 72 43.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 29. november 2023, og samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig om denne unikke stilling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Østerbæksvej 83, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941171