Fyns Politi efterforsker netop nu en episode, hvor der er afgivet skud mod en bil i det sydøstlige Odense.
Skud blev omkring klokken 16.25 afgivet mod en personbil i området omkring Svovlhatten/Vokshatten i det sydøstlige Odense. Der er ingen tilskadekomne.Fyns Politi mistænker, at episoden kan have relation til bandemiljøet i Odense.
I forbindelse med skyderiet, hører politiet gerne fra vidner, der har set noget i området Svovlhatten/Vokshatten. Eventuelt omkring stisystemerne i området.
Konkret leder politiet efter to mænd, der beskrives som 20 til 30 år og iført mørkt tøj.
Har man set noget i forbindelse med episoden, kan man kontakte Fyns Politi på 114.
Fyns Politi har ikke yderligere for nuværende.