BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rasmus Rask-Skolen søger en skolepædagog eller en pædagogmedhjælper på 37 timer ugentlig til et vikariat med ansættelse fra den 1. marts 2024 til 30. juni 2024.
Lidt om Rasmus Rask-Skolen
Rasmus Rask-Skolen er en folkeskole, der er godt forankret i lokalmiljøet i Bellinge, tæt på Brændekilde. Vi er en skole i vækst med ca. 527 elever fra 0.-9. klasse og en skolefritidsordning. En rigtig god folkeskole med fokus på fællesskab og faglighed.
Vi er optaget af, at fællesskabet er stærkt, både ind- og udadtil i skolen, og at vi deltager aktivt i lokalmiljøet. Vi arbejder for, at den enkelte elev får de rette udviklingsmuligheder, så hun/han kan nå sit fulde potentiale.
Vi har dygtige, udviklingsorienterede og engagerede medarbejdere, der brænder for at skabe den bedst tænkelige skole, der udvikler fagligt dygtige børn i trygge og inspirerende omgivelser. Samtidig er vi ambitiøse i forhold til alles trivsel, til at være på forkant med udviklingen i samfundet og til at skabe gode og inspirerende fysiske rammer, både ude og inde.
Faktuelt om Rasmus Rask-Skolen
- Godt samarbejde med børnehusene om skolestart
- Engelsk fra 0. klasse
- FABLAB med robotter, 3d-printer, Lego mindstorm etc.
- Stor skolefest for hele skolen med skolekomedie af 6. årgang
- Klasserne i børnemiljøet har venskabsklasser i de ældre klasser
- Aktiv og effektfuld anti-mobbe-strategi
- Spændende SFO
- Aktivitetsområder: Boldbaner, multibaner, fitnessredskaber, cykelbane, skaterrampe, bålhus mm.
at vi omgås hinanden på en god måde:
- vi udviser gensidig respekt
- vi giver plads for hinanden
- vi skaber tryghed
- vi udviser vilje til forandring
- vi tænker i muligheder frem for begrænsninger
- vi værner om skolens kulturbærende traditioner
- vi skaber gode læringssituationer/miljøer
- vi skaber et godt socialt miljø
- vi fremmer samarbejdet omkring det enkelte barn
Vi forventer, at du:
- vil indgå engageret i teamsamarbejdet og den fortsatte udvikling af skolen
- i arbejdet med børnene tør vise både glæde, personlighed og holdninger
- har lune og et lyst syn på livet
Stillingen vil være tilknyttet børnemiljøet fra 0.-5. årgang, med primær tilknytning til 1.-4. årgang. Du skal derfor være indstillet på at medvirke aktivt i samarbejdet mellem SFO og undervisningsdelen. Pædagogerne er en del af morgenåbningen i skolens SFO.
Vores SFO-tilbud skal være kendetegnet ved at være et progressivt lære- og være miljø, der skaber gode rammer for livsudvikling, fællesskab, læring og oplevelse.
Vi søger en kvalificeret, kompetent, arbejdsom, iderig og udviklingsorienteret pædagog, der med godt humør og samarbejdsvilje kan være en del af vores SFO-team. Du må gerne arbejde struktureret og have erfaring med klasserumsledelse.
Vi arbejder i SFO ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner, så kendskab til arbejdet med disse vil være en fordel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Henvendelse kan ske til souschef Claus Petersen på 23 74 31 94 eller skoleleder Lasse Bach Sørensen på 51 77 73 21.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag den 22. januar 2024. Samtaler forventes afholdt torsdag den 25. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Brændekildevej 30, Bellinge, 5250 Odense SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966719