Kan du nørde milimeter, farve og finish? Fungerer du godt i et mindre team? Trives du i en produktion, hvor alle hjælper hinanden og hvor kvalitet er afgørende? Så læs videre...
Vi er
Kaos Skilte i Odense, der har eksisteret siden 1994.
Vi har opgaver i alle størrelser, for et meget varieret udvalg af kunder .
Autodekoration, skiltning, folie, Print og visuelle løsninger er vores primære opgaver.
Og så er der altid de skæve og sjove opgaver, som udfordrer hverdagen.
Du kommer til at...
Være en vigtig del af vores daglige produktion med grafisk fremstilling, klargøring af filer til print og skær.
Produktion og efterbehandling, samt montage opgaver.
Sikre høj præcision og kvalitet - også når det går stærkt, hvilket det som oftest gør.
Sparre og samarbejde med kolleger i hverdagen.
Have kundekontakt.
Vi har ikke kun brug for de rette kompetencer - også den rette person.
Du...
Har erfaring som skiltetekniker faglært/ufaglært.
Har flair for grafisk fremstilling og har hænderne skruet rigtigt på.
Er ansvarsbevidst og færdiggør dine opgaver ordentligt til tiden.
Er social, hjælpsom og bidrager til den gode stemning.
Kan arbejde selvstændigt og trives i et lille team, hvor dagene ikke er ens.
Corel Draw / Illustrator, er noget du kan.
Har kørekort.
Vi tilbyder...
En hverdag i en virksomhed, hvor din indsats kan mærkes.
En uformel omgangstone også med kunder.
Varierende opgaver med mulighed for at præge løsningerne.
Fokus på kvalitet og den enkelte opgave, fremfor samlebånd.
Løn efter kvalifikationer.
Pension og sundhedsforsikring.
Lyder det som noget for dig?
Så send en kort ansøgning og dit CV til Ann Tina Bonnesen, at@kaos-skilte.dk.
Vi ansætter, når vi har fundet den rette person til jobbet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Kaos/Ann Bonnesen, Svendborgvej, 5260 Odense S
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/648af27b-b0ec-4447-8871-231738a7a1cb