BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi er ikke som de andre – og det er vores opgaver heller ikke.
En skemalægger samt en registreringsansvarlig lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Afd. V, OUH Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og tænker du, at du vil trives i en varieret stilling i en travl afdeling med afdelingens øvrige sekretærer? Så er du måske en af vores nye kolleger i Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V.
Om os
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en stor og kompleks afdeling med onkring 850 medarbejdere, som prioriterer og værdsætter fagligt samarbejde. Afdelingen er kendetegnet ved en meget høj grad af specialisering, hvor vi supplerer hinanden og sygehuset på tværs af specialer.
Vores sekretariat er placeret i Penthouse på 2. sal. Vi deler gang og pauserum med både ledelse, læger, sygeplejersker og administrativt og IT- personale. Vi har således den daglige gang blandt mange andre faggrupper. Vi skriver ikke journaler og booker meget få patienter, til gengæld har vi et hav af andre administrative opgaver, som kigger ind i de fremtidige funktioner for vores fag.
Om stillingen
Stillingen som skemalægger vil primært bestå af koordinering af lægernes vagtplan samt ajourføring i HosInfo.
Da afdelingen har OUH’s højeste lægelige normering med 150 læger, er skemalægningen en kompleks opgave, som deles mellem flere sekretærer. Du vil deltage i planlægningsmøder med afdelingens skemalæggende læger.
Stillingen som registreringsansvarlig sekretær indeholder det overordnede ansvar for kontrolopgaven i afdelingen samt formidling af korrekt registrering til dine kolleger.
Som vores nye kollega ser vi gerne, at du:
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- har sundhedskommunom eller anden relevant uddannelse på akademiniveau
- kan bevare overblikket og arbejde organiseret
- er god til at samarbejde, nysgerrig i forhold til udvikling og optimering af vores opgaver og i øvrigt er engageret i dit arbejde
- bidrager til et godt arbejdsmiljø og har lyst til at arbejde efter OUH’s medarbejderskab
- er åben for at indgå i omskiftelighed og forandring
- har kendskab til HosInfo
- kan lide at arbejde med deadlines
- har kendskab til EPJ SYD
- har kendskab til kontrolopgaven
Vi tilbyder:
- Grundigt introduktionsprogram
- Fast plads
- Et arbejdsmiljø præget af god humor og god omgangstone
- Godt og stærkt tværfagligt samarbejde
- Et spændende og afvekslende job i en travl hverdag med kontakt til mange mennesker
Vores sekretærgruppe består af 13 sekretærer og 1 sundhedskoordinatorstuderende.
Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde, rummelighed, fleksibilitet, gode grin og godt humør.
Ledelsen
Afdelingsledelse består af cheflæge og chefsygeplejerske. Nærmeste leder for dig bliver sekretariatslederen.
Afdelingen lægger vægt på et bredt samarbejde, hvor gensidig respekt og tillid er meget vigtigt for os. Vi arbejder som udgangspunkt med frihed under ansvar, da vi godt tør give slip på kontrollen.
Vi mener nemlig, at medarbejderne er i stand til at tage ansvar for egne arbejdsopgaver. Vi er åbne over for ønsker til efteruddannelse, da vores generelle mening er, at vi skal udvikle os og vores kompetencer, så vi kan følge med de efterspørgsler, der kommer i vores fag.
Løn- og ansættelsesforhold
Dine arbejdstider vil primært ligge i dagtiden mandag til fredag. Derudover er der weekendvagter i dagtiden ca. hver 7. uge, som kører i fast rul og giver hverdagsfri.
Stillingen er til besættelse efter aftale, men gerne 01.01.2024
Aflønningen sker efter overenskomst indgået mellem HK og Danske Regioner.
Arbejdssted
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V er en tværgående klinisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og har i kraft heraf en meget bred kontaktflade, der omfatter alle hospitalets afdelinger. De kliniske anæstesiafsnit samarbejder med de kirurgiske og andre afdelinger i forbindelse med anæstesiologiske og kirurgiske opgaver, mens intensiv- og opvågningsafsnittene i større eller mindre udstrækning samarbejder med samtlige kliniske afdelinger på hospitalet.
For at sikre den bedst mulige udnyttelse af den anæstesiologiske special- og ekspertviden er afdelingen geografisk og funktionelt opdelt i 2 hovedafsnit, klinisk anæstesi/opvågningsområdet og intensivområdet.
I løbet af de næste år skal der ske en udflytning til det nye OUH, hvorfor der også kan ske organisatoriske ændringer.
Afdelingen har vedvarende fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø og en arbejdsplads med plads til faglig udvikling, videnskabelig aktivitet og uddannelse.
Afdeling V’s strategi, ”Hele patienten”, beskriver afdelingens vision, mål, indsatser og aktiviteter.
Med henblik på at opnå målene definerer strategien byggesten og løfter til patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle i Afdeling V medvirker til at indfri strategien.
Er du nysgerrig på mere?
Så kontakt os for at høre mere ved sekretariatsleder Mette Christensen, tlf. 2481 4492.
Ellers skynd dig at sende en ansøgning via linket senest 23. november 2023.
Ansøgning og ansættelsessamtaler
Når du sender en motiveret ansøgning, så husk samtidig også at sende dit CV og uddannelsesbevis på din relevante uddannelse.
Du skal være opmærksom på, at vi indhenter referencer, hvis vi vælger at indstille dig til stillingen.
Vi forventer at holde samtaler d. 27. november 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939664