BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du lede et team, hvor udvikling, optimering og koordinering af driftsopgaver og ressourcer har høj prioritet? Er du faglig og analytisk stærk? Brænder du for at skabe resultater i et tværfagligt samspil mellem organisation, brugere og samarbejdspartnere? Evner du at arbejde i krydsfeltet mellem faglighed, politiske beslutninger, kundebehov og organisatoriske krav?
Kan du svare ja til ovennævnte, så er du måske vores nye kollega i Ejendomsservice. Ejendomsservice omfatter Teknisk Service, Rengøring og Planlægning Ejendomsservice.
Vi søger en leder til den nyoprettede funktion, Planlægning Ejendomsservice som indtil videre udgøres af 6 administrative medarbejdere og 2 elever som understøtter en effektiv, koordineret og planlagt ejendomsdrift. Vores nye kollega, skal i tæt samarbejde med lederne for hhv. Rengøring og Teknisk Service samt Kontorchefen for området, sikre at udviklingspotentialer, særligt imellem Rengøring og Teknisk Service indfries.
Om os
Ejendomsservice er et nyt kontor oprettet som led i en større omorganisering af By- og Kulturforvaltningen, hvor Rengøring og Teknisk Service er lagt sammen. Kontoret skal medvirke til at styrke det tværgående opgavesyn med fokus på at yde høj service overfor brugere, lejere og kollegaer. Med den nye organisering følger høje forventninger og ambitioner og der er derfor behov for at styrke ledergruppen med en funktionsleder for Planlægning Ejendomsservice.
I Ejendomsservice arbejder i alt ca. 600 medarbejdere, driftsledere og funktionsledere og kontoret forvalter et samlet årligt driftsbudget på 210 mio. kr.
Vores kerneopgave - og pejlemærke i dagligdagen fokuserer på det levede liv i Odense og skubber til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen. Vi går efter økonomisk effektive, innovative, bæredygtige og brugertilpassede løsninger til gavn for brugere og borgere.
Om jobbet
Ejendomsservice arbejder målrettet med at sikre en effektiv, bæredygtig og miljøvenlig ejendomsdrift med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø.
Planlægning Ejendomsservice varetager projektlederrollen på vores udviklingsprojekter som omfatter alt lige fra nye robotløsninger, optimering af arbejdsgange og beskrivelser til nye bæredygtige omlægninger af driften. Herudover varetages bl.a. opgaver omkring vagtplanlægning, vedligeholdelsesplaner, flyttesyn på vores boliger samt administrativ understøttelse.
Som en del af en politisk styret organisation, har vi fokus på at skabe de bedste løsninger, i dialog med vores brugere og kollegaer.
Det bliver din primære opgave som funktionsleder af Planlægning Ejendomsservice at understøtte dette samt at medvirke til videreudvikling af funktionen. Ejendomsservice arbejder tæt sammen med Økonomikontoret, som har ansvaret for at rapportere om afdelingens økonomiske aktiviteter, udarbejde budgetter og prognoser.
Dine og funktionens opgaver og mål vil gennem understøttelse bl.a. være at:
- kontoret har inddragende og gennemsigtige processer i prioriteringen af opgaver/driften og at arbejder og serviceniveauer dokumenteres
- lede og drive udviklingsprojekter samt spotte potentialer i sammenlægningen af Rengøring og Teknisk Service
- sikre at Ejendomsservice fremstår serviceminded og løsningsorienteret
- sparring med ledergruppen i Ejendomsservice om vores vision og prioritering af strategiske indsatser
- sikre at der arbejdes i helheder på tværs By- og Kulturforvaltningen og mellem forvaltningerne.
Om dig
Vi forventer at du:
- har ledelseserfaring og gerne erfaring med ejendomsdrift
- har en lederuddannelse på diplom niveau, eller er villig til at påbegynde en
- er helheds- og strategisk tænkende
- er en tydelig og bevidst kommunikator som problemfrit kan indgå i beslutningsdialog med samarbejdspartnere
- har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer, så du kan skabe mening i opgaveløsningen
- kan bevare overblikket, og holde kursen, selvom der er travlt
- agerer og tænker som en holdspiller og ser altid ”vores” og ikke ”mit” i opgaveløsningen
- er tilgængelig og nærværende i både dialog og adfærd, så du skaber et trygt rum for læring og udvikling .
Vi tilbyder dig
- personlig og faglig udvikling
- engagerede og ambitiøse kolleger
- et inspirerende og uformelt arbejdsmiljø.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef for Ejendomsservice Gitte Bech på 30 66 15 10 eller Gibec@odense.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. juni 2024.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 4. april 2024.
Vi holder 1. samtalerunde den 8. april 2024 og 2. samtalerunde den 23. april 2024.
Går du videre til 2. samtale, vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse, arbejde med en case samt præsentere referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Nørregade 36, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014327