BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bygningsdrift og -service (BDS) søger snarest muligt en servicetekniker til reparation af instrumentvasker og opvaskemaskiner m.m. på OUH Odense Universitetshospital.
Organisatorisk placering:
Serviceteknikeren er organisatorisk placeret i Teknisk Sektion under funktionen ”Maskinværkstedet” med reference til områdets funktionsleder.
Arbejdsopgaverne er fortrinsvis i Odense.
Hovedopgaver:
Serviceteknikeren skal udføre systematisk vedligeholdelse, generel service og løsning af akutte problemstillinger på området inden for instrumentvasker og opvaskemaskiner m.m.
Faglige kvalifikationer:
- En håndværksmæssig uddannelse, der matcher opgaveløsningen fx elektriker, automatiktekniker, maskinarbejder, servicemontør m.m.
- El-teknisk forståelse, vil være at foretrække til stillingen.
- Evne til at arbejde selvstændigt, såvel som i teams.
- Det forventes, at du er fleksibel og serviceminded ift. opgaveløsningen, at du er positiv og har et humoristisk livssyn samt har lyst til faglig og personlig udvikling.
Vi tilbyder dig:
BDS er en attraktiv arbejdsplads, som tilbyder høj grad af tillid, stolthed og fællesskab, herunder:
- Gode kolleger og et generelt højt trivselsniveau
- Indflydelse på løsningen af dine arbejdsopgaver
- Work/life balance
- Sikkerhed i jobbet
- Ansættelse i en virksomhed, der udretter noget meningsfuldt for samfundet
- Fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning
- Adgang til relevant efter- og videreuddannelse
- Gratis medlemskab af OUH's motionsklub og tilskud til massage samme sted
- Gratis frugt- og kaffeordning
- Trivsels- og sundhedsfremmende arrangementer
Aflønning sker efter principperne om Ny Løn og beror på en forhandling mellem forhandlingsberettigede organisation og BDS. Øvrige ansættelsesforhold sker i overensstemmelse med OUHs politikker og retningslinier samt ansøgers faglige organisatoriske baggrund.
I Region Syddanmark anvendes prøvetid på 3 måneder.
BDS og OUH sætter Patienten først i alt hvad vi foretager os.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning og relevante bilag skal sendes via nedenstående link i HR Manager. Ansøgningsfristen er den 16. januar 2024. Samtaler afholdes den 23. januar 2024
Yderligere information eller spørgsmål kan rettes til Funktionsleder René Eskildsen på mobil 29101760.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5957508