Servicekoordinator med flair for tal til Odense Letbane P/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at holde overblik og eksekvere på mange forskellige opgaver, og trives du i en alsidig rolle med mange berøringsflader? Så er det måske dig vi søger til jobbet som servicekoordinator i Odense Letbane.

Om os
Odense Letbane er Odenses nyeste tilbud i den kollektive trafik. Letbanen kører næsten hele døgnet, på den 14 km lange strækning mellem Tarup og Hjallese. Letbanen er med til at understøtte udviklingen i byen og tiltrækker vækst langs skinnerne. Letbanen har været i drift siden 28. maj 2022 og har siden driftsstarten oplevet en stor interesse for dets virke. Samtidig er driften i sin spæde begyndelse, og du bliver således også del af den interne udvikling af selskabet i sin nye driftsform.

Vi er en organisation med 14 ansatte, som varetager ejerskabet af Odense Letbane og har ansvaret for at sikre en god kundeoplevelse for letbanens passagerer samt det overordnede ansvar for drift og vedligehold af letbanen.

Odense Letbane ønsker, at vores medarbejdere glæder sig til at gå på arbejde og ser frem til at være en del af holdet. Vi ønsker og tror på, at et godt socialt miljø, der går hånd i hånd med et højt fagligt niveau og en sund balance i arbejdslivet, giver gladere og dygtigere medarbejdere.

Om jobbet
Du kommer til at have en central rolle i Odense Letbane, hvor du indgår i et dynamisk team af dygtige kollegaer med meget bred fordeling af faglighed – derfor vil dine arbejdsopgaver også bære præg af denne bredde.

Jobbet som servicekoordinator er på vores kontor på letbanens drifts- og vedligeholdelsescenter på Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S.

Som servicekoordinator er du omdrejningspunktet for mange administrative og praktiske opgaver i hverdagen. Du arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt med blandt andet; forberedelse og afvikling af events, registrering af ferie og fravær samt koordinering af rengøringshjælp, indkøb og håndværkerbesøg. Du vil også deltage i on-boarding af nye medarbejdere.

Derudover har du et ben i økonomifunktionen, hvor du bruger din organisatoriske sans til at bistå Odense Letbanes økonomidirektør og controller med opfølgning på indgående og udgående fakturering, samt deltage i forefaldende bogholderiopgaver.

Om dig
Det er et krav, at du: 

  • Har 3-5 års erfaring med offentlig administration
  • Har erfaring med ØS og Silkeborg Løn
  • Har en uddannelse inden for kontor, administration eller bogholderi – samt minimum 3-5 års erfaring efter endt uddannelse
  • Har kørekort B 
Dine personlige kompetencer:
  • Du er selvstændig, men samtidig en engageret team-player
  • Du tager ansvar og evner selv at prioritere og drive dine opgaver
  • Du er serviceminded både over for dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Du sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet med fokus på detaljen
  • Du bidrager til et positivt og dynamisk arbejdsmiljø med humor og samarbejdsånd.
Sådan kommer du videre
Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en kort ansøgning, dit CV samt relevante bilag via ”Søg stillingen” nedenfor senest den 5. juni 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.  

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Per Feddersen på 61 34 81 26.

Alle henvendelser behandles fortroligt og i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelseslovgivningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt. 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Odense Letbane har administrationsaftale med Odense Kommune, hvilket betyder, at det er Odense Kommune, der praktisk håndterer ansøgningerne m.m.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=e815ae33-f077-4b03-b43c-9e2f18b50984

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837535

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet