Senior full stack .NET-udvikler til Energi Fyn med fokus på Azure og grøn omstilling

dato

Vil du arbejde med moderne cloudløsninger i Azure og være med til at bygge en stærk datadrevet platform, der understøtter den grønne omstilling? Så er du måske vores nye Senior Full Stack .NET-udvikler til Energi Fyn.

Hos Energi Fyn er vi midt i en spændende digital transformation, der skal sikre, at vi kan levere bæredygtige energiløsninger - både nu og i fremtiden. Derfor søger vi en erfaren udvikler, der vil være med til at videreudvikle og forme vores Azure-baserede platform.

Du bliver en del af afdelingen IT Udvikling & Projekt, hvor du får mulighed for at arbejde med moderne cloudløsninger, udvikle robuste og datadrevne systemer og sikre, at vores platform er skalerbar og kan integreres med både eksisterende og fremtidige løsninger. Du vil arbejde både selvstændigt og tæt sammen med kollegaer, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Dialog med kravstillere om krav og behov
  • Udarbejdelse af arkitektur- og løsningsdesign i samarbejde med afdelingens arkitekt og Lead Developer
  • Udvikle og designe robuste løsninger der understøtter forretningens behov
  • Udvikling og implementering af løsninger baseret på .NET-teknologi
  • Udvikle API'er og integrationer primært baseret på Azure-platformen
  • Sikring af høj kodekvalitet i arbejdet
  • Vedligeholdelse af løsningerne og proaktivt initiere forbedringer (DevOps)
  • Test, deployment og release af løsninger
  • Monitorering og optimering af egenudviklede løsninger
  • Udarbejdelse af dokumentation for løsninger og vejledninger
  • Løbende ajourføring med den teknologiske udvikling
  • Bidrage til målarkitektur og teknologivalg
  • Bidrage til principper, standarder og metodikker for softwareudvikling
Er du vores nye udvikler?

Du har en relevant IT-uddannelse på minimum datamatikerniveau og mindst fire års praktisk erfaring med softwareudvikling - gerne fra et konsulenthus eller en større IT-udviklingsafdeling.

Som person arbejder du struktureret og tager ansvar for dine opgaver. Du er ambitiøs, har et højt drive og en resultatorienteret arbejdsstil. Du har fokus på kvalitet, hvor du tænker langsigtet i dine løsninger og bidrager aktivt til et miljø, hvor man hjælper hinanden og løfter i flok. Og så har du ganske enkelt en oprigtig interesse for et godt håndværk i kode.

Du er fagligt nysgerrig og holder dig opdateret på ny teknologi, men du er også pragmatisk og forstår at skabe løsninger, der passer til virkeligheden. Du trives i samarbejdet med både tekniske kolleger og forretningen, hvor du kan omsætte behov til gennemarbejdede tekniske løsninger.

Krav:

  • Erfaring med C# og .NET

Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med ét eller flere af følgende:

  • Erfaring med Microservice arkitektur
  • Erfaring med integrationsarkitektur, herunder API, API Management, Service Bus og dataformater
  • Erfaring med CI/CD-pipelines
  • Erfaring med Infrastructure as code (Bicep)
  • Anvendelse af Azure DevOps
  • Erfaring med udvikling i Azure-platformen (gerne 2–3 års erfaring)
Sammen lykkes vi:

Du bliver en del af en afdeling, der er præget af høj faglighed og et stærkt fællesskab – for vi tror på, at faglighed og godt humør går hånd i hånd. Vi har en uformel kultur, hvor åbenhed og ærlighed er en naturlig del af hverdagen. Vi brænder for det, vi laver, og værdsætter en nysgerrig tilgang med lysten til hele tiden at udvikle os.

Du får en høj grad af ansvar og mulighed for at sætte dit præg, da vi tror på, at tillid er forudsætningen for, at mennesker trives og vokser. Vi prioriterer læring og udvikling højt, og dine kompetencer får lov til at vokse i takt med, at vi videreudvikler vores digitale platform. Her tænker vi stort. Ambitioner er værdsat. Engagement er en selvfølge. Vi fejrer hinandens sejre og har altid fokus på at skabe værdi – for kunderne, for virksomheden og for hinanden.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt stærkt miljø med kompetente kolleger og fokus på digital forretningsudvikling
  • Høj grad af frihed under ansvar og gode muligheder for faglig udvikling
  • En uformel og inkluderende kultur med plads til både godt humør og faglig stolthed
  • Attraktiv pensionsordning, sundhedsforsikring samt lækker kantine og adgang til fitnesslokale
Det praktiske:

Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning snarest.

Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.


Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi glæder os til at lære dig at kende og byde dig velkommen i vores team.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Energi Fyn, Sanderumvej, 5250 Odense SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f651cd42-8d10-4386-95fb-4d4e870d2c19

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet