BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du praktisk administrativ erfaring og gerne kendskab til kommunal økonomi? Motiveres du af at sikre gode processer for løn-og personalehåndtering, bygnings- og IT-drift, samt specialiserede indkøbs-og udbudstiltag? Så kan du være vores nye sekretariatsleder.
Center for Tandpleje søger en sekretariatsleder til ledelse og udvikling af økonomiske og administrative processer samt daglig ledelse af personalet i administrationen. Du får ansvar for opgaver vedrørende økonomi, administrative og personalemæssige forhold, IT samt indkøbsfunktionen i Tandpleje og bliver desuden bindeled til Økonomi og Data i Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune.
Om os
Center for Tandpleje er en del af Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune. Center for Tandpleje er forvaltningens største enhed, og centeret omfatter Odense Kommunes Børne- og Ungetandpleje, Omsorgstandpleje, Specialtandpleje, Socialtandpleje, Tandreguleringscenter Fyn og sekretariatet. De faglige områder har forskellige økonomiske set-ups, og der ligger en væsentlig opgave i at understøtte disse aftaler med månedlige budgetopfølgninger og jævnlige takstberegninger.
Som sekretariatsleder vil du få personaleansvar for 6 kompetente og dedikerede medarbejdere, som alle arbejder selvstændigt med opgaverne. Personalet varetager opgaver inden for økonomi for alle områder i Center for Tandpleje, administration af it- og fagsystemer, håndtering af sygefravær, klargøring til forhandlinger og øvrige personaleadministrative opgaver, bygningsdrift på fagspecifikke anlæg, servicefunktioner i forhold til alle matrikler samt vareindkøb og større faglige udbud. Du vil som sekretariatsleder desuden varetage arbejdsmiljøledelsen på matriklen.
Du er som sekretariatsleder del af Center for Tandplejes ledergruppe.
Dine opgaver bliver at:
- Varetage økonomiansvaret i Center for Tandpleje, herunder sikre koordinering og udvikling af den økonomiske og administrative styring af Center for Tandpleje i tæt samspil med Økonomi og Data i Sundhedsforvaltningen
- Være drivende i effektiviseringsprocesser og optimering af administrative arbejdsgange i Center for Tandpleje
- Varetage den økonomiske og administrative ledelse med henblik på overholdelse af budget. Herunder udarbejdelse af månedlige budgetopfølgninger til overtandlægen
- Sikre procesledelse af administrative procedurer og overholdelse af interne retningslinjer og lovgivning forbundet hermed i den administrative del af Center for Tandpleje
- Udarbejde takster
- Facilitere udbud i samarbejde med Udbud og Kontraktstyring i Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune
- Bidrage til at løfte de løbende ledelsesopgaver på tværs af organisationen.
Vores forventninger til dig er, at du
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi, offentlig administration og ledelse
- Har erfaring med økonomistyring fra en større organisation. Det er med fordel en politisk styret af slagsen
- Trives med at skabe struktur og sammenhæng
- Er god til at opfange og formidle essensen i komplicerede sammenhænge
- Er udviklingsorienteret, men først og fremmest formår at sikre en stabil og sikker drift
- Er fleksibel og ansvarsfuld
- Er synlig, motiverende, tillidsfuld/tillidsskabende og har fokus på at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Erfaring med ledelse er en fordel, men du kan også være en ny leder, der er motiveret for at prøve kræfter med ledelse
Vi tilbyder dig en spændende stilling med mangeartede opgaver, gode udviklingsmuligheder og en arbejdsplads, hvor det, vi laver, giver mening for tusindvis af borgere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Overtandlæge Irene Lund på irlun@odense.dk eller på 23 80 62 15. Send gerne sms for aftale om telefonmøde.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist onsdag den 7. juni 2023 og med forventet ansættelse per 1. august 2023.
Vi forventer at afholde 1. samtale onsdag den 14. juni og 2. samtale tirsdag den 20. juni 2023.
Center for Tandpleje er den del af Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt 180 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne. Børne- og Ungetandplejen foregår på 8 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense. Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Grønløkkevej 28A, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=96adf20d-30d9-473d-9e4b-c9b8d02d97c9
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833693