BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Godt 1 mio. danskere lider af en tarmsygdom, og alligevel er tarmsygdomme den mest oversete folkesygdom. Det har vi sat os for at ændre på, og søger en sekretariatschef, som vil være med. Colitis-Crohn Foreningen arbejder for at forskning, rådgivning og aktiviteter kan hjælpe de mange danskere, som lider af en tarmsygdom. Vi er et mindre sekretariat samt mange dedikerede frivillige, og vi har brug for dig, som kan bidrage til professionalisering og vækst af både sekretariat og organisation.
Colitis-Crohn Foreningen – patientforeningen for tarmsyge (CCF) er en landsdækkende forening med en hårdtarbejdende bestyrelse, ni lokalafdelinger, engagerede frivillige, 5.000 medlemmer og et mindre sekretariat med syv dedikerede medarbejdere. Foreningen har i 2022 fået nyt formandskab og med dét, er ambitionerne om at skrue op for aktiviteter og indsatser højnet sammen med et behov for en øget professionalisering og klardeling af roller og ansvar mellem sekretariat, hovedbestyrelse og frivillige. Har du den gode kombination af ledererfaring, indsigt i sundhedsområdet, politisk tæft, erfaring med at arbejde med administrativ styring og bestyrelsesbetjening og forståelse for, hvad der driver frivillige og medlemmer, er du måske lige den sekretariatschef, som CCF har brug for. Til gengæld har vi et spændende job, hvor du kan udfolde dine erfaringer og kompetencer, mens vi udvikler os sammen.
”Vi har brug for en sekretariatschef, som kan gå i spidsen og sikre den nødvendige professionalisering af os som hovedbestyrelse og organisation, så vi kan lykkes med de høje ambitioner, vi har på CCF’s og vores medlemmers vegne. Op mod 1 mio. danskere er påvirket af tarmsygdomme, og vi har netop formuleret 12 anbefalinger, som vil gavne både det danske sundhedsvæsen og de mange danskere med tarmsygdom. Det er ganske enkelt nødvendigt, at vi gearer op nu!” siger landsformand Jakob Hansen, Colitis-Crohn Foreningen.
Trives du med forandringer og store udfordringer?
Den seneste tid har CCF’s hovedbestyrelse været i fuld gang med at skabe forudsætningerne for en udvikling, hvor foreningen bliver i stand til at hjælpe endnu flere endnu bedre. Der er defineret en række strategiske ledestjerner, som bl.a. handler om at øge CCF’s synlighed og professionalisme, være mere for flere unge samt øge organisationens internationale tilstedeværelse. CCF har udviklet 12 politiske anbefalinger og udgivet materialer, som øger indsigten hos patienter, pårørende og fagpersonale, men der mangler fortsat en del ift. at få defineret og formuleret det strategiske fundament, og det skal en ny sekretariatschef hjælpe med. Bagefter handler opgaven om at prioritere og skabt de mere praktiske rammer og forudsætninger for at ambitionerne kan lykkes, samt skabe en klar rollefordeling mellem bestyrelse, sekretariat og frivillige. Både bestyrelsen og medarbejderne på sekretariatet løfter en række opgaver i dag, men der er behov for en klarere rollefordeling, prioritering og kompetenceudvikling, så hele organisationen kan blive endnu bedre. Jobbet er udfordrende, men det bliver for den rigtige sekretariatschef både sjovt og berigende, og du får med sikkerhed en række vigtige og spændende opgaver i en varieret hverdag.
Om dig
For at blive CCF’s sekretariatschef forestiller vi os, at du har erfaring med at løse en bred vifte af opgaver både ledelsesmæssigt, strategisk, udviklingsmæssigt, forretningsmæssigt og administrativt. Vi forestiller os endvidere, at din erfaring kommer fra en sundhedsaktør, patient-, medlems- eller civilsamfundsorganisation, eller anden relevant politisk ledet organisation. Det vil være en klar fordel, hvis du er velbevandret i eller interesserer dig for den sundhedspolitiske sektor og dagsorden.
Herudover lægger vi vægt på, at du bl.a.:
- Har min. 5 år som personaleleder af administrativt personale/projektmedarbejdere
- Kender til strategiudvikling og implementering og er vant til et mix af udviklings-, drifts- og ledelsesopgaver
- Er vant til at have økonomiansvar og styre økonomi på min. afdelingsniveau inkl. både indtægtsskabende virksomhed og udgifter
- Har viden/erfaring om politiske processer, gerne på velfærdsområdet
- Er vant til at arbejde med ledelses- og politisk betjening, inkl. mødeforberedelse/efterbehandling, udarbejde oplæg/indstillinger iht. good governance
- Har dokumenteret erfaring med projektledelse og det at have projektejerskab, herunder udvikle, lede og drifte programmer/projekter/aktiviteter- gerne på sundhedsområdet. Netværk og samarbejdserfaring ift. fonde vil være en fordel
- Har kommercielt mindset og forstår mixet mellem sag og forretning
- Er vant til at præsentere fx oplæg o.l. og vil kunne repræsentere CCF i forskellige sammenhænge
- Har indsigt i foreningsarbejde, lokalforeninger og arbejdet med frivillige er en fordel
- Har en relevant akademisk uddannelse
CCF har brug for en sekretariatschef, som vil trives i en stilling med både drifts- og udviklingsopgaver, og som balancerer professionalisme, nysgerrighed og rummelighed, da CCF er en forening med mange frivillige, et lille og dedikeret sekretariat, en vigtig sag, høje ambitioner og begrænsede ressourcer. Derfor skal den kommende sekretariatschef være en anerkendende leder med humor og
- Være initiativrig, udviklingslysten og trives med forandringer
- Være velorganiseret, struktureret og velforberedt
- Kunne sætte retning og være tydelig om forventninger
- Få følgeskab og ejerskab fra andre via transparent kommunikation og dialog
- Have et godt overblik og stor arbejdskapacitet
- Være konstruktiv og pragmatisk – og arbejde for fremdrift og resultater
- Være nysgerrig, empatisk, rummelig: se det som en styrke, at vi er forskellige og tør uddelegere
- Kunne balancere energi og entusiasme med ro og autenticitet
- Skabe psykologisk tryghed, bl.a. ved at være ordentlig, ærlig og have integritet
Et unikt job, hvor du skal være med til at skabe historie
Jobbet som CCF’s sekretariatschef er en unik mulighed, hvor man får mulighed for at
- Være den, som står i spidsen for at professionalisere og modne en mindre organisation
- Være med til at skabe en historisk udvikling og få en overset folkesygdom på landkortet til gavn for op mod 1 mio. danskere
- Være del af et inspirerende miljø og organisation, hvor der er god stemning og højt til loftet
Ansøgning
Motiveret ansøgning samt CV og andet relevant materiale uploades hos Mercuri Urval (https://www.mercuriurval.com/da-dk/opportunity/?jobadid=72551&refno=).
Ansøgningsfristen er den 7. februar 2024 kl. 9.00.
Der afholdes 1. runde samtaler den 13. februar i Hellerup og 2. runde samtaler 22. februar på sekretariatet i Odense. Mercuri Urval deltager i rekrutteringsprocessen, og der vil forekomme test mellem første og anden samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
COLITIS - CROHN FORENINGEN, Kongensgade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975281