BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde i en spændende stilling som sekretær for afdelingsledelsen i Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH, så er du måske vores nye kollega i sekretariatet.
Som ny kollega vil nogle af dine hovedopgaver blive at:
- Fungere som sparringspartner for afdelingsledelsen og sikre opfølgning og koordinering
- Koordinere og yde administrativ assistance for afdelingsledelsen
- Yde sekretariatsbistand til forskellige mødefora – herunder planlægning, indkaldelse, udarbejdelse af dagsorden og referat samt opfølgning efter møder
- Yde forskellig service og bistand til afdelingens personale
- Udføre forskellige administrative opgaver i ledelsessekretariatet i henhold til funktionsbeskrivelse
- Varetage forskellige kommunikationsopgaver – herunder afdelingens intranet, internet samt InfoNet
Den ideelle ansøger:
- Har en relevant uddannelse som lægesekretær eller AC’er (akademiker)
- Har gode kommunikationsevner og flair for IT
- Har talent for at løse opgaver, der spænder bredt fra konkrete planlægnings- og koordineringsopgaver til mødeplanlægning og udviklingsorienterede opgaver
- Er struktureret, ansvarsbevidst og selvledende
- Byder ind med gode idéer og tager ansvar for opgaverne i ledelsessekretariatet
- Er serviceminded, samarbejdsvillig og bevarer roen i travle perioder
- Er opsøgende, positiv, imødekommende og empatisk
- Har strategisk forståelse og gerne kendskab til arbejdet i en stor organisation
- Er loyal og udviser diskretion i forhold til afdelingsledelsen, kollegaer og medarbejdere
- Selvstændige og spændende opgaver i en afdeling, hvor vi vægter tillid, ansvarlighed, trivsel og medbestemmelse højt
- Mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver og din arbejdsdag
- Godt arbejdsmiljø og gode kolleger med godt humør, også i en travl hverdag
- En afdeling med mulighed for udvikling af kompetencer både i egen afdeling, ved faglige kurser og ved videreuddannelse
- En afdeling i rivende udvikling frem mod det nye OUH
Vi er en stor og spændende afdeling, der varetager pleje, observation, udredning og behandling af alle former for hjertesygdomme. Afdelingen er organiseret med tre stationære sengeafsnit, hvor de 2 afsnit p.t. er i samdrift, et akut kardiologisk modtageafsnit (Hjertezonen i FAM), et Kardiologisk Laboratorium og et omfattende ambulatorium. Hjertemedicinsk Afdeling B udgør et af Danmarks fire hjertecentre, der varetager højt specialiserede funktioner. Vi er ca. 270 ansatte i afdelingen. Vi er 26 sekretærer og 2 studerende til at varetage forskellige administrative opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med mødetid i tidsrummet 8.00-15.30. Der forventes gensidig fleksibilitet i forhold til arbejdsbelastede perioder.
Inden endelig ansættelse indhentes referencer. Du bedes oplyse referencer i din ansøgning eller medtage disse til eventuel samtale.
Tiltrædelse sker 1. januar 2024 eller efter nærmere aftale.
Du ansættes efter gældende overenskomst jævnfør forhandlende organisation.
Kandidater, der kommer fra ansættelsesforhold uden for Region Syddanmark, vil have 3 måneders prøvetid.
Er du blevet nysgerrig?
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte ledende lægesekretær Anette Louise Reimer Hansen, tlf. 6541 2640, mail: anette.reimer.hansen@rsyd.dk eller cheflæge Helle Laustrup 2917 6997, mail: helle.laustrup@rsyd.dk
Ansøgningsfristen er den 21. november 2023.
Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag den 28. november 2023 om eftermiddagen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5937764