BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I The Right People kortlægger vi ”hvem-er-hvem” i alle større danske firmaer og offentlige organisationer. Det datasæt bruger vores kunder eksempelvis til målrettede indsatser inden for salg og marketing, markedsanalyse og headhunting. Datakvalitet er vigtigt for os og vi har et team der kontinuerligt vedligeholder vores data. Det sker via offentlig tilgængelige kilder såsom hjemmesider, jobannoncer, aviser, fagtidsskrifter, sociale medier, mv. Vi udvider afdelingen for Research og søger derfor endnu en kollega, der vil hjælpe med at vedligeholde og berige vores database, for at sikre at vores kunder får den bedst mulige datakvalitet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- Kontinuerligt berige og ajourføre vores database
- Research af data via offentlig tilgængelige kilder såsom hjemmesider, jobannoncer, aviser, fagtidsskrifter, sociale medier, mv.
- Håndtering af daglige databestillinger fra kunder.
Om dig
Du har et positivt livssyn og elsker at få ting gjort. Du er hurtig på tasterne - meget hurtig - men sætter en ære i at tingene gøres ordentligt. Du elsker at google - researche - og finde oplysninger, som skaber værdi for vores kunder. Du trives med lange lister, tænker hurtigt og arbejder i et højt tempo.
Vi forventer
- Du er hurtig på fingrene/dit tastatur står ikke stille. Måske mestrer du blindskrift
- Du er en resultatorienteret holdspiller
- Du er mødestabil og kan arbejde struktureret og selvstændigt
- Du er god til Excel
- Du trives med rutineprægede opgaver
- Du sætter en ære i at nå mest muligt.
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling i hjertet af Odense
- Løn efter kvalifikationer
- En arbejdsplads med godt kollegialt sammenhold og en del af et erfarent og ambitiøst team af medarbejdere, der har været en del af virksomheden i mange år
- At blive en del af en virksomhed der har vundet 6 Børsen Gazeller i træk.
Ansøgning
Din ansøgning samt CV sendes til Mette Breum Krogh, mb@therightpeople.dk. Er du videre i processen vil du blive bedt om at deltage i en case/opgaveløsning (digitalt hjemme foran din PC). Denne danner grundlag for ”fase 2”, som er en samtale. Samtaler holdes løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 23.6.2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
THE RIGHT PEOPLE A/S, Vesterbro, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837570