Søger du inspiration og ideer til at udleve drømmen om at blive iværksætter?
Så er Odense Iværksætterfestival måske lige noget for dig. Iværksætterfestivalen foregår i uge 45, fra mandag d. 8. november til fredag d. 12. november 2021, så sæt kryds i kalenderen, og kom og vær med.
Nogle arrangementer kræver billet, mens andre er gratis. Her er et pluk fra ugens program, som afsluttes med Odin Awards d. 11. november:
Workshop: Go Green
Workshoppen sætter fokus på disse spørgsmål:
Hvordan kan klimaudfordringer og bæredygtighedskrav forbedre bundlinjen? Hvilke parametre er i spil? Hvilke bundlinjer vil du måle din virksomhed på? Hvordan finder du din bæredygtige forretningsmodel?
Hvor og hvornår: 8. november 2021 kl. 9:30 til 15:00 - Galleri Galschiøt.
Åbent Hus i Danmarks kraftcenter inden for velfærds- og robotteknologi
Kom på besøg og få et indblik i Danmarks kraftcenter inden for velfærds- og robotteknologi, hvor du kan få en rundvisning i to kontorfællesskaber, Forskerparken og Videnbyen.
Hvor og hvornår: 8. november 2021 kl. 14:00 til 16:00 - Forskerparken, receptionen.
Vil du styrke det personlige salg i butikken?
Et oplæg om at bryde de personlige barrierer i salget. Det handler bl.a. om at stille de rigtige spørgsmål – og afslutte salget.
Hvor og hvornår: 10. november 2021 kl. 7:30 til 10:00 - stedet oplyses senere, men er i Assens Kommune.
Du kan se det fulde program og købe billet til Odense Iværksætterfestival her.