Vi søger en samfundsvidenskabelig generalist, som kan navigere sikkert i et komplekst og til tider ukendt landskab inden for det tværsektorielle område, og som hurtigt kan se, hvad der er på spil, selvom hverken interesser eller dagsordener er tydelige endnu.
Og jobbet kan blive dit, hvis din dømmekraft og dine relationelle styrker er lige i skabet.
Stillingen er for dig, der motiveres af at arbejde tæt på ledelsen og samtidig være aktiv ude i organisationen og i samarbejdet med eksterne parter i regionen og i kommunerne.
Børne- Ungdomspsykiatri Syddanmark går på mange måder en spændende tid i møde. Vi er som en del af sundhedsreformen netop blevet integreret med Odense Universitetshospital som afdeling. Dette giver afdelingen mange styrker og for at få det optimale ud af integrationen, vil der i stillingen være mange opgaver forbundet hermed. Blandt andet at holde sig ajour, bidrage til og bearbejde dagsordner forud for afdelingsledelsens deltagelse og at udarbejde analyser og beslutningsoplæg i forskellige sammenhænge – det hele i samarbejde med dygtige kolleger.
Derudover indeholder stillingen opgaver i forbindelse med de næste skridt i sundhedsreformen, hvor blandt andet sundhedsrådene spiller en stor rolle. Børne- Ungdomspsykiatri Syddanmark er placeret på fire matrikler i Region Syddanmark, og det vil således blive en meget vigtig del af jobbet at understøtte afdelingsledelsen i dette arbejde.
Din rolle vil derfor være:
- at bidrage både på det strategiske- og operationelle plan i forhold til afdelingsledelsen
- at understøtte, holde dig ajour og at producere
- at bidrage ind i opgaver med det tværsektorielle samarbejde og at samarbejde med vores funktioner inden for STIME, Fremskudt funktion og Fremskudt koordinering
- at skabe overblik og retning i et felt med mange dagsordener i samarbejde med vores specialkonsulent, der har det koordinerende ansvar for området
- at sikre, at Børne- Ungdomspsykiatri Syddanmark er tydeligt positioneret i samarbejdet med andre aktører
- at bidrage sammen med kolleger til at klæde ledelsen på til dialoger, møder og større fora
- at være aktiv og praktisk deltager i samarbejdsrum på tværs af fagligheder, organisationer og hierarkier
- kan arbejde i et felt, hvor rammerne ikke altid er klare og alligevel formå at skabe retning
- har en stærk dømmekraft og forstår, hvornår du skal være fleksibel, og hvornår du skal stå fast
- er relationsstærk ud over det sædvanlige og hurtigt formår at skabe tillid samtidig med, at du bevarer din integritet
- kan begå dig naturligt på tværs af niveauer
- har blik for både egne og andres interesser og kan navigere balanceret i dem
- er god til at samle mennesker og skabe fælles forståelse, også når udgangspunkterne er forskellige
- kan tage initiativ og ansvar
- kan kommunikere klart og præcist både mundtligt og skriftligt
- er analytisk i din tilgang og evner at formidle menneskeligt
Om afdelingen Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde for de 4-17-årige i Syddanmark. Afdelingen har ca. 600 ansatte, fordelt på fire matrikler (Aabenraa, Vejle, Odense og Esbjerg)
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til AC-overenskomsten.
Arbejdssted Børne- Ungdomspsykiatri Syddanmark, Staben, J. B. Winsløws Vej 28, indgang 228, 5000 Odense C.
Da vi har flere matrikler beliggende i Jylland (Aabenraa, Vejle og Esbjerg), hvor der befinder sig flere vigtige samarbejdspartnere i forhold til dine opgaver, er det ligeledes muligt at have kontorplads tilgængelig her ved behov.
Ansøgningsfrist Der er ansøgningsfrist den 14. juni 2026.
Vi holder samtaler den 19. juni 2026. Du må forvente at modtage en case, der drøftes til samtalen.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enten stabsleder Anne Busk Larsen, tlf. 21 45 62 58 og mail anne.busk.larsen@rsyd.dk
eller specialkonsulent Alice Lund Riis-Høegh, tlf. 29 24 94 21 og mail alice.lund.riis-hoegh@rsyd.dk
Forventet ansættelse pr. den 1. august 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Børne- og ungdomspsykiatri Odense, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a0c64f1e-43c9-440d-ac25-76eb6f39aa06