BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at lede og udvikle en mellemstor dansk virksomhed?
Har du leder-og købmandskab i blodet, forståelse for teknologi, tal og mennesker, så har du nu muligheden hos Danmarks største detailvirksomhed.
Du bliver en del af en butik med over 60 medarbejdere. SuperBrugsen Bullerup er beliggende i udkanten af Odense.
Butikken har gennemgået en omfattende renovering, tilbage i marts 2021.
Vi har over 1000 besøgende kunder dagligt, som hver især skal have vores fulde opmærksomhed, og serviceres på bedste vis.
Vi er en travl butik med dygtige medarbejdere, der trives med masser af dynamik og som står klar til, at hjælpe vores kære kunder.
Vores organisation består af en god blanding, af unge og ældre dygtige medarbejdere, som supplerer hinanden.
Vi vægter medarbejdertrivsel højt! Godt kollegaskab og hjælpsomheden er altid første prioritet, så vi dagligt kan nå i mål med vores opgaver.
Din hverdag som salgsleder
Som salgsleder i SuperBrugsen er det først og fremmest din opgave at:
- sørge for, at der altid er en høj standard i din afdeling og altid levere en salgsklar butik
- sikre drift og økonomi i din afdeling
- udvikle afdelingen og påvirke sortimentet
- daglig ledelse af personale med tilknytning til afdelingen
Med SuperBrugsens lokale forankring er din kontakt med kunderne vigtig.
Som salgsleder bruger du tid på at tale med kunderne for at kende deres behov og skabe en god relation.
Du har her gode muligheder for at præge sortimentet i din afdeling og skabe gode resultater.
Erfaring fra dagligvarebranchen
- Du er minimum uddannet som salgsassistent eller har tilsvarende erfaring fra lignende stilling
- Har muligvis kendskab til brugen af driftsopfølgningsværktøjer
- Du har god forståelse for tal og regnskaber
Som person er du en god kollega, der kan gå forrest for at sikre den bedste service til vores kunder. Samtidig er du god til planlægning og formår at igangsætte de rette initiativer for butikken. Slutteligt går du forrest og viser engagement, som afspejler sig i medarbejdernes motivation.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Uddeler, Khalid Mansour tlf. 63100100
Mailadresse khalid.mansour@superbrugsen.dk
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 28. januar 2024
Vi behandler ansøgninger løbende
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop365 og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=40096547)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brugsen, Rødegårdsvej, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968196