Sæt positiv energi i spil som rådgiver i Checkpoint

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe et trygt rum fuld af positiv energi? Og kan du tale fordomsfrit om alt fra køn, seksualitet og sex? Så kan vi bruge dig som rådgiver i Checkpoint. 

Checkpoint er AIDS-Fondets forebyggelses-, test- og rådgivningstilbud med lokationer i hele landet. Vores målgrupper er unge mellem 15 og 29 år og alle LGBT+ personer.  

Vi tilbyder test for hiv, syfilis, hepatitis C, klamydia og gonorré samt rådgivning om sexsygdomme og seksualitet i trygge rammer.  

Dine opgaver i Checkpoint er:   

  • Test og rådgivning af LGBT+ personer for hiv, syfilis, hepatitis C, klamydia og gonorré   
  • Test og rådgivning af 15-29-årige uanset køn og seksualitet for klamydia og gonorré 
  • At være med til at præge kvalitetssikringen og udviklingen i Checkpoint   
  • At deltage i personalemøder og uddannelsesdage, hvor vi sammen bliver klogere    

Vi lægger vægt på, at du:   

  • Er god i samtalen og formår at skabe et trygt rum for brugerne i Checkpoint  
  • Har kendskab til – eller interesse for – minoriserede grupper og LGBT+ miljøet  
  • Har sundhedsinteresse, evt. som studerende eller som uddannet sundhedsperson. Dette er ikke et krav, da vi lægger vægt på, at du har kompetencer inden for rådgivning og samtale  
  • Har kendskab til – eller interesse for – hiv og sexsygdomme  
  • Er struktureret, har et godt overblik og et personligt overskud  
  • Anvender dansk, engelsk og gerne flere sprog som arbejdssprog  

Stillingen er oplagt som studiejob da vagterne i Checkpoint er mandage og tirsdage fra kl. 15:45-18:45. Vi forventer, at du kan tage ca. 3 vagter om måneden. Vi kan ikke garantere en vagt hver uge. Stillingen er aflønnet. 

Arbejdsstedet bliver med udgangspunkt i Checkpoints lokaler i Jernbanegade 16, 1. sal. 5000 Odense C. 

Stillingen er fra primo august 2024. Du vil indgå i et oplæringsforløb med løbende sparring og supervision.   

Inklusion og normkritik er en del af Checkpoints dna. Du kan derfor forvente en arbejdsplads med højt til loftet og frihed under ansvar. Du kommer til at arbejde i et miljø præget af god trivsel og godt humør, en uformel omgangstone og stor professionalisme i relation til kernemålgrupper og vision.  

 Du kan læse mere om os her: www.aidsfondet.dk/checkpoint  

Ansøgning:   

Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til job@aidsfondet.dk senest torsdag d. 27. juni 2024 

Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 2. juli mellem kl. 10-14 

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte klinikansvarlige Louise Petersen på tlf. 88 33 56 12  

Vi opfordrer alle uanset hivstatus, seksuel orientering, kønsidentitet, hudfarve, religion, politisk overbevisning, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge stillingen. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (3-4 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

AIDS-Fondet, Jernbanegade, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067182

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet