BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Mulighed for udvikling med mening
Til vores datavarehusteam søger vi en frisk og vidende konsulent, der kan udvikle, rådgive og vejlede, både på egen hånd og sammen med kolleger.
Datavarehuset i RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram) udvikles løbende med nye databaser, datakilder og afrapporteringsbehov samtidig med, at fundamentet vedligeholdes, så der fortsat er et stabilt teknologi- og datagrundlag. Det vigtige er robust drift, at data bliver brugt og kan udnyttes på tværs af sundhedssektoren.
Som IT-konsulent bliver din primære rolle centreret omkring datafangst, monitorering og kvalitetssikring. Datavarehusteamet arbejder ydermere med
- Optimering af databehandling og fokus på best practice for effektiv databehandling og batchafvikling
- Strømlining af databehandling for kommende opgradering af ETL værktøj
- Datatilrettelæggelse for rapportbygning i SAS Visual Analytics
Udvikling sker primært ved hjælp af SAS DI Studio/SAS-kode, SQL og XML. Det er et krav, at du har erfaring med flere af de nævnte værktøjer, men også gerne andre støtteværktøjer til udvikling. Du har en god forståelse af logikken og systematikken ved programmering af IT-løsninger.
Du bliver en del af RKKP's afdeling Digitalisering & Informatik med ca. 15 kolleger og indgår i arbejdsgrupper med andre datavarehusspecialister. Der er en stor kontaktflade, specielt til de ca. 30 datamanagere, der er tilknyttet de kliniske kvalitetsdatabasers teams. Tilgangen til opgaver er ofte gennem grupper og projekter, i samarbejde med engagerede kolleger på tværs af hele landet og organisationen, enten virtuelt eller ved fysiske møder.
- et afvekslende og fagligt udfordrende job
- en dynamisk organisation i udvikling
- høj faglighed og stærk kollegial støtte og sparring
- god mulighed for selv at præge den daglige arbejdstilrettelæggelse
- løbende udvikling af dine kompetencer
- en uhøjtidelig omgangstone
- har erfaring med håndtering og analyse af data og metadata
- er selvstændig, ansvarsfuld og grundig i dit arbejde
- er en ”selvstarter” og initiativtager
- har erfaring med agile metoder og er samarbejdsorienteret
- har værktøjskassen som projektleder eller koordinator
- kommunikerer godt i skrift og tale
- trives med at arbejde ud fra fælles retningslinjer og metoder
- kan have flere bolde i luften og er god til at prioritere din tid
- trives med at være i dialog med forskellige faggrupper, både internt og eksternt
Din uddannelse kan være inden for IT, data, matematik, statistik på højt niveau gerne med relevant efteruddannelse. Kendskab til sundhedssektoren er en fordel, men ikke en betingelse.
Løn og ansættelse
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Arbejdssted er på én af RKKP's lokationer i Odense (Forskerparken nær SDU), Aarhus (nær Aarhus Universitetshospital) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder med eksterne og kontakt til kolleger.
Ansøgning
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system. Samtaler holdes løbende med tiltrædelse snarest.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tania Beierholt på tlf. 6124 7406 eller digitaliseringschef Michael Dyhr Thomsen på tlf. 2488 5365.
Om RKKP
Vi leverer viden til et bedre sundhedsvæsen. I RKKP stræber vi efter høj og ensartet kvalitet i sundhedsvæsnet – til gavn for borgere og patienter. Vi understøtter, at der skabes enighed om, hvad der er ”god behandling”, og vi analyserer data og producerer viden i et tæt samarbejde med klinikere, patienter og ledelser i regionerne og på hospitalerne. Se mere om RKKP på www.rkkp.dk/om-rkkp.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Forskerparken, 5230 Odense M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948997