BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rengøringsmedarbejder søges til fast arbejde!
Danmarks største privatejede ejendomskoncern søger endnu en dygtig og pertentlig rengøringsmedarbejder M/K til vores rengøringsafdeling i trekantområdet. Arbejdet vil primært være på vores ejendomme i Middelfart, Fredericia og Kolding. Der vil også forekomme rengøringsopgaver i Odense.
Stillingen er på fuld tid og varigt arbejde kan forventes.
Vi søger:
En medarbejder der skal kunne arbejde selvstændigt og lide at have travlt. Har du overblik og overskud når det går stærkt, er du fleksibel og positiv, og trives du i en hverdag hvor kvalitetsrengøring er i højsædet, er det måske dig vi mangler.
Arbejdsopgaverne omfatter primært trappevask og rengøring af flyttelejligheder. Erfaring fra lignende job foretrækkes, men er ikke en betingelse.
Du skal have kørekort og får stillet bil til rådighed, da du for det meste skal køre alene.
Du skal:
- Være indstillet på at møde tidligt.
- Være indstillet på at der kan forekomme fleksible arbejdstider.
- Være i god fysisk form
- Kørekort B
Straffeattest skal forevises.
Vi tilbyder:
- Gode kollegaer med godt humør og en frisk omgangstone.
- Et job med frihed under ansvar i en virksomhed med god og professionel stemning, hvor tillid og en god indsats bliver værdsat.
- Gode og velordnede løn- og arbejdsvilkår, herunder pension og sundhedsforsikring.
- Stabil ansættelse.
Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles med diskretion og fortrolighed.
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Driftschef Søren Brodersen på SB@barfoedgroup.dk eller 21302325.
Vi håber ovennævnte har vakt din interesse, og ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest på JOB@barfoedgroup.dk – gerne med et vellignende foto og mrk. rengøring.
Barfoed Group er en privatejet ejendomskoncern med hovedsæde i Odense. Vi har mere end 90 års erfaring i drift og udvikling af fast ejendom, og er kendt som en velkonsolideret og visionær virksomhed. Koncernen består af ca. 125 medarbejdere.
Læs mere på www.barfoedgroup.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BARFOED GROUP P/S, Nedergade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018243