Relationskompetent pædagog til børnehaven i Odense Vuggestue & Børnehave

Profilbillede
dato


Odense Vuggestue & Børnehave søger en uddannet pædagog til børnehaveafdelingen. Er du færdiguddannet til juni er du også velkommen til at søge. Stillingen er på 35 timer ugentligt, med ansættelse hurtigst muligt.

Om børnehusetOdense Vuggestue & Børnehave er beliggende i dejlige omgivelser, tæt på centrum og grønne områder. Vi er et integreret børnehus med vuggestue og børnehave i hvert sit hus på hver sin matrikel, men med let adgang til hinanden.

I vuggestuen er der 33 børn og i børnehaven har vi en grundnormering på 54 børn og 60 børn som maksimum. Vi er et selvejende børnehus med en bestyrelse og vi er en del af Børneinstitution Centrum Syd, hvor vi samarbejder i et tæt og forpligtende fællesskab. Vi har forældrebetalt frokostordning.
Om osI børnehaven har vi 3 aldersintegrerede stuer med hver deres tilknyttede medarbejdere. Vi arbejder fortrinsvis stueopdelt, men hjælper naturligvis på tværs når der er behov. Stueopdelingen egner sig godt til husets fysiske indretning og til det pædagogiske arbejde med nærvær, relationsdannelse og indgående kendskab til det enkelte barn, dets forældre og gruppen som helhed. Vi er glade for udeliv som legepladsen danner rammen om. Legepladsen bruges fra middag og oftest til vi lukker, - vi spiser også eftermiddagsmaden udenfor.
 
Vi arbejder med Pædagogisk Lederskab (teoretisk iflg. Dina Dot og Susan Hart) som forudsætter, at vi er tydelige, kærlige og relationskompetente medarbejdere. Vi har en mangfoldighed af forskellige børn og vi skal være i stand til følelsesmæssigt at favne og rumme dem alle.
 
Vi har en fast struktur i løbet af dagen og inddrager både børnenes egne igangsatte lege, vokseninitierede lege/aktiviteter og rutinerne som lige vigtige pædagogiske læringsmiljøer. Derudover er overgange (f.eks. mellem leg-oprydning-spisning) et fokuspunkt, som vi har stor opmærksomhed på og laver handleplaner/positionering på. I forhold til forældrene har alle medarbejdere ansvar og opgaver for at samarbejdet fungerer og udvikles. Udover den daglige snak har vi samtaler på fastsatte tidspunkter i løbet af barnets tid i børnehaven, - både telefonisk og med fysisk fremmøde.
Om digDu skal være uddannet pædagog for at komme i betragtning til stillingen. Vi er meget åbne overfor at høre, hvad du kan byde ind med i vores hus og med de pædagogiske rammer vi kort har beskrevet her.
 
Du vil få nogle fagligt dygtige kolleger, der står klar med samarbejde og sparring og som også synes, at et godt grin og en sammenkomst i ny og næ, er godt for arbejdsmiljøet.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?Du er velkommen til at kontakte Anette Harling på 21 58 65 12 , og få yderligere oplysninger om stillingen.
Det praktiske Ansøgningsfristen er den 15. maj 2024. Samtaler forventes afholdt den 21. maj 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning :-)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Falen 30, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036278

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet