BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye rehabiliteringsrådgiver. Er du udviklingsorienteret, og har du lyst til at være med i et dynamisk team med speciale i at behandle sager indenfor det specialiserede socialområde med særligt fokus på handicapområdet? Så er du måske vores nye kollega!
Vi er et team af rehabiliteringsrådgivere, som varetager myndighedssagsbehandling for borgere med medfødt hjerneskade.
Brænder du for den rehabiliterende tilgang og for helhedsorienteret visitation, hvor borgerens rehabiliteringsmål forenes med vores muligheder som kommune? Kan du lide at arbejde med et udviklende mindset i samarbejde med tværfaglige kolleger?
Så er denne mulighed for en stilling hos Myndighed i Ældre- og Handicapforvaltningen lige noget for dig.
Det er en fast fuldtidsstilling fortrinsvis med fokus på borgere med medfødt hjerneskade, men kan også omhandle øvrige målgrupper på det specialiserede socialområde
Vi er ca. 45 medarbejdere på det specialiserede område, som alle glæder sig til at tage godt imod dig!
Om os
Myndighed i Ældre- og Handicapforvaltningen er organiseret i 4 områder:
- Indgangen
- Fysisk Funktionsnedsættelse
- Vedvarende Sygdomsudvikling
- Det specialiserede område (medfødt hjerneskade, erhvervet hjerneskade og sindslidelse).
Du bliver en del af vores team, som har forskellige grader af erfaring og gerne lærer af hinanden. Desuden har vi tilknyttet en faglig konsulent, som yder faglig sparring på vores sager. Vores team af rehabiliteringsrådgivere er en del af et større team, som varetager myndighedssagsbehandlingen indenfor personlig pleje og praktisk bistand, sygepleje og hjælpemidler.
Vi har fokus på faglig udvikling og skal i den kommende periode arbejde med flere forskellige projekter, som alle sammen retter sig mod udvikling af indsatserne til borgerne såvel i Myndighed som hos Udfører.
Vi skal også i den kommende periode implementere Voksenudredningsmetodens version 2.0. Voksenudredningsmetoden er vores sagsbehandlings- og dokumentationsredskab.
Om jobbet
Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid i Det specialiserede socialområde for voksne, hvor opgaverne til stadighed vil være udviklende og rehabiliteringsorienterede.
Dine opgaver som rehabiliteringsrådgiver vil være målrettet særlige fokusområder i forhold til myndighedssagsbehandling og opfølgning på borgersager.
Det kan fx være:
- Udredning, rådgivning og visitation og opfølgning i både nye og eksisterende sager indenfor servicelovens § 84, §85, § 97 og § 98, §103, §104, § 107 og § 108. Du vil i første omgang få ansvaret for behandling af sager indenfor Servicelovens § 85
- Udarbejdelse af udredninger, vurderinger og indsatsmål efter Voksenudredningsmetoden
- Helhedsorienteret visitation og tværfaglig koordinering, så du skal være åben for at få kendskab til andre fagområder, og du skal koordinere med relevante kolleger i sager, hvor det er påkrævet
- Rådgivning og vejledning af andre rehabiliteringsrådgivere og kolleger i driften
- Rådgivning og vejledning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere
Vi forventer, at du:
- Har en socialfaglig uddannelse
- Har viden om arbejdet med myndighedsopgaver, herunder viden om lovgivning, udarbejdelse af afgørelser og behandling af ankesager
- Har modet til at prøve nye veje af sammen med vores borgere, herunder inddragelse af civilsamfundet mv
- Har interesse for at arbejde med at forene borgerens rehabiliteringsmål og de muligheder, vi som kommune har for at yde støtte og hjælp
- Evner relationel koordinering og kan skabe et tillidsfuldt samarbejde med borgere, pårørende, samarbejdspartnere og ledere i hele forvaltningen
- Har flair for at tænke rehabilitering, faglighed og økonomisk ansvarlighed sammen
- Har en høj grad af ansvarlighed, fleksibilitet og robusthed
- Har kørekort
- Har gode IT-kompetencer og kendskab til Voksenudredningsmetoden og evt. også Nexus
- Et udfordrende og alsidigt job i en hverdag i forandring
- Gode muligheder for at få et indgående kendskab til rehabilitering og til det specialiserede socialområde
- Gode kolleger
- Dynamisk samarbejde med tværfaglige kolleger
- Faglig sparring
- Fast plads i et stort storrumskontor
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse den 1. marts 2024 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte myndighedsleder Brith Alleslev på 65 51 31 16, eller på ball@odense.dk
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 18. januar 2024. Vi forventer at holde samtaler onsdag den 24. januar 2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Risingsvej 112, 5240 Odense NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5967117