BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en regissør til 25-30 timer ugentligt pr. 1. marts 2024 eller hurtigst muligt.
Om jobbet
Som regissør i Odense Symfoniorkester er du en del af koncertproduktionen og sammen med produktionslederen, orkesterkoordinatoren, producenterne og nodearkivarene skal du stå for den konkrete afvikling af koncerterne og håndtering af opgaverne omkring orkestret. Dine opgaver spænder fra de praktiske forhold på scenen og til at sørge for relevant kommunikation mellem administration og musikere.
Som regissør er du en kernemedarbejder, uden hvem prøver og koncerter ikke kan afvikles.
Dine arbejdsoPgaver vil bl.a. være:
- Den daglige afvikling og håndtering af orkestret og dets musikere til prøver og koncerter.
- Servicering af dirigenter og solister i forbindelse med orkestrets produktioner.
- Afvikling og tilsyn med praktiske/fysiske forhold omkring prøver og koncerter sammen med produktionslederen og orkesterkoordinatoren, og sørge for opstilling af podier, stole, nodestativer, inventar og instrumenter.
- Betjene tekniske installationer og løse transport & flytteopgaver i forbindelse med orkestrets aktiviteter.
- Stå for get-in og get-out i forbindelse med produktioner, hvor der er materiale udefra – fx teknik og sceniske elementer samt omstilling af salen til de skiftende produktioner.
- Varetage institutionens instrumenter sammen med produktionslederen og sørge for behørig vedligeholdelse af disse.
- Assistere ledere og arbejdsmiljøgruppen i de praktiske opgaver vedr. arbejdsmiljøindsatser
- Bagvagt efter behov
- Afvikling af orkestrets kammerkoncerter.
Stillingen er med skiftende arbejdstider, aftenarbejde, nogle gange weekend-tjenester og turnéer forekommer også.
Du refererer til administrationschefen Anders Skovgaard. De daglige opgaver udføres i dialog og samarbejde med vores produktionsleder.
Ønskede kvalifikationer
- Du har en relevant faglig baggrund – gerne fra en lignede organisation. Den uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke det vigtigste, men at du synes opgaverne er spændende.
- Du har dokumenteret erfaring med afvikling af koncerter af større karakter.
- Du har kørekort.
Om dig
- Du er nysgerrig på de opgaver, du skal løse og den arbejdsplads, du er en del af.
- Du er struktureret, selvstændig og færdiggør opgaverne til tiden, uden at det går ud over kvaliteten.
- Du er glad for samarbejde og vægter kommunikation.
- Du sætter høje standarder for arbejdet – både for dig selv og dine omgivelser.
- Du har mod på og finder det spændende at arbejde med mange forskellige faggrupper.
- Du er løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne.
- Du er god til at tage initiativ og arbejde selvstændigt.
Vi tilbyder
Din arbejdsplads bliver lige midt i Odense - tæt på centrum og banegården. Du får kontor sammen med produktionslederen.
Du får en kunstnerisk spændende arbejdsplads med engagerede, sjove og fagligt stolte kolleger, der vægter samarbejde højt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte administrationschef Anders Skovgaard på 40483619 eller på ansm@odense.dk.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 29. januar 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 5 & 6
Ansøgningen vedlægges fyldestgørende CV samt relevante bilag.
Odense Symfoniorkester blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til omkring år 1800. Fra at være et teaterorkester, som også spillede symfonisk musik, fremstår orkestret i dag som et moderne symfoniorkester med et højt aktivitetsniveau og under stadig udvikling. Orkestret har hjemme i Odense Koncerthus, som blev indviet i 1982. Hovedparten af orkestrets koncerter finder sted i Carl Nielsen Salen. Orkestret er pr. 1. januar 2021 overgået til at være Den selvejende institution Odense Symfoniorkester med sin egen selvstændige bestyrelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (25-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Den selvejende institution Odense Symfoniorkester, Claus Bergs Gade, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969328