Radiograf til specialiseret interventionsarbejde på OUH Odense

dato

I denne her stilling vil du få lov til at prøve kræfter med de højtspecialiserede interventions procedure inden for neuro samt angio-intervention.

Du vil få neuro-interventioner som speciale men sammen med resten af teamet kunne udføre diverse kar og angio interventioner. Herunder kan du også forvente, at skulle bistå visse gastro-interventioner i samarbejde med det team. Der vil blive afprøvet nye vagt konstellationer frem mod udflytningen til Nyt OUH.

På Radiologisk Afdeling OUH Odense arbejder vi i seks teams. Du vil blive en del af team 4 og 5, som består af 23 engagerede radiografer, der overvejende arbejder med angiodiagnostik og intervention, samt driver et thorax rum. Vi forventer ca. 6 mdr. oplæring før du er selvkørende til at deltage i vagter alt afhængigt af dine kompetencer. Du vil komme til at tage del i en 3 skiftet vagt, hvor der også kan forekomme rådighedsvagter.

Da vi er et universitetshospital og er uddannelsessted for radiografstuderende, skal du være villig til at indgå aktivt i undervisningen og uddannelsen af studerende og kolleger. Vi arbejder med noget af den nyeste teknologi, og det er vigtigt for os, at du holder dig orienteret om den nyeste forskning inden for fagområdet.



Vi glæder os til en kollega, der

  • møder glad på arbejde
  • arbejder med "Patienten først"
  • brænder for specialet
  • har dansk autorisation som radiograf (et krav)
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider
  • ser udfordringer i skiftende arbejdstempi
  • vil arbejde tværfagligt
  • gerne har erfaring inden for intervention, men ikke et krav
Vi tilbyder dig
  • et udviklende arbejdsmiljø med motiverede og dygtige kolleger
  • åbent og ærligt team
  • masser af humor
  • et højt fagligt niveau, samt kontinuerlig læring
  • en dynamisk kompetenceprofil
  • at være en del af et forskningsmiljø
Ansøgningsfrist Fristen for at søge stillingen er den 24. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler onsdag 29. januar.

Søg stillingen elektronisk via link her på siden.



Ansættelse Region Syddanmark anvender tre måneders prøvetid, og ansættelse vil ske efter overenskomst. Vi indhenter børneattest.



Generelt om Radiologisk Afdeling Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager omkring 370.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger. Vores faglige niveau er højt, og afdelingen varetager de fleste højtspecialiserede funktioner på landsplan.

Vi har fokus på arbejdsmiljøet, og alle har et ansvar for at bidrage til det åbne, ærlige og respektfulde samarbejde. Vi holder fælles julefrokost og sommerfest, og vi har tradition for at deltage i forskellige motionsarrangementer som fx. DHL-stafet og Vi Cykler Til Arbejde. Vi har gratis frugtordning og kaffe, samt adgang til meget billige træningsfaciliteter og massageordning.



Lægefagligt er afdelingen specialiseret i otte sektioner: Angio-Thoraxsektion, Neuroradiologisk sektion, Abdominalradiologisk sektion, Ultralydssektionen, Onkoradiologisk sektion og Muskuloskeletal sektion/ pædiatrisk radiologi og Mammaradiologisk sektion.



Radiograferne er specialiseret i seks teams: MR, CT og abdominalintervention, muskuloskeletal og pædiatri samt ultralyd, karintervention, neurointervention, mammaradiologi.



Vil du høre mere om jobbet? Så er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Kim Pelle Christensen, tlf. 21 75 78 86 eller kim.pelle.christensen@rsyd.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Odense Universitets Hospital, J.B. Winsløws Vej, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6a9e29f1-f530-42e2-9299-cb2c66c97e16

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet