Bliv QC specialist hos ALS Odense
Er du nysgerrig på analytisk kemi og motiveres af at sikre kvaliteten af analysedata? Har du interesse for instrumentelle analyser som ICP, AAS, GC og HPLC, og trives du med faglige vurderinger i et GMP-reguleret miljø? Så kan du være den QC Specialist, vi søger til Team Instrumental Analyses hos ALS Odense. Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med varierede opgaver og gode muligheder for faglig udvikling.
ALS Odense er et veletableret GMP-kontraktlaboratorium med over 30 års erfaring. Vi tilbyder mikrobiologiske og kemiske analyser samt stabilitetsstudier og understøtter dermed kvalitetskontrol af kundernes lægemidler gennem hele produktets livscyklus - fra udvikling til frigivelse. Vi er cirka 35 medarbejdere og råder over 3.200 m² moderne laboratorie- og kontorfaciliteter.
Om stillingen
Du bliver en del af Team Instrumental Analyses, som har ansvar for udførelse, vurdering og rapportering af instrumentelle kemiske analyser. Teamet sikrer samtidig, at laboratoriets aktiviteter og analyser udføres i overensstemmelse med gældende GMP-krav. Analyserne omfatter blandt andet ICP, AAS, GC og HPLC og udføres primært efter farmakopémetoder fra Ph. Eur. og USP samt metoder udviklet og valideret hos ALS Odense.
Som QC specialist er dine opgaver at:
•Godkende data fra QC-analyser og rapportere til kunder.
•Fortolke og implementere kemiske farmakopémetoder i samarbejde med teamet.
•Vedligeholde og kvalificere laboratorieudstyr, herunder ICP-, AAS-, GC- og HPLC-systemer.
•Udarbejde og behandle OOS-sager, afvigelser, ændringssager og CAPA’er relateret til analyser og udstyr.
•Bidrage til løbende forbedring og optimering af laboratoriets processer.
Stillingen giver dig mulighed for at kombinere analytisk kemi, GMP og faglig problemløsning i en rolle med ansvar for både analyser, dataevaluering og laboratorieudstyr.
Du bliver en del af et kompetent team bestående af fire laboranter og en anden QC Specialist og får et tæt samarbejde med virksomhedens øvrige QC specialister samt QA-afdelingen. Vi hjælper hinanden på tværs af fagområder og bruger aktivt hinanden som sparringspartnere, når komplekse problemstillinger skal løses.
Din profil
Du er farmaceut, cand.scient. i kemi eller anden relevant naturvidenskabelig uddannelse. Erfaring fra den farmaceutiske industri og arbejde under GMP er en fordel, men ikke et krav. Vi opfordrer også nyuddannede kandidater med interesse for analytisk kemi og et ønske om at udvikle sig fagligt til at søge. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ICP-, AAS-, HPLC- og/eller GC-analyser, f.eks. fra tidligere ansættelser, projekter eller speciale.
For at få succes i stillingen ser vi gerne, at du:
•Har interesse for instrumentel analytisk kemi og laboratorieudstyr.
•Arbejder systematisk, struktureret og kvalitetsbevidst.
•Kan planlægge og prioritere dine opgaver, så du sikrer fremdrift og overholder deadlines.
•Trives med både rutineprægede opgaver og faglige udfordringer
•Trives med at arbejde indenfor rammerne af et veletableret kvalitetssystem.
•Har en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til komplekse problemstillinger.
•Er åben for dialog og samarbejde med både kolleger og kunder.
•Motiveres af at forstå sammenhænge og bidrage til udvikling af laboratoriets arbejde.
Yderligere oplysninger?
•Stillingen er en fuldtidsstilling.
•Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, så kontakt QC Manager Laura Hyrup Møller, på tlf. 29810278 eller mail: laura.moller@alsglobal.com
•Send dit målrettede CV indeholdende en motivation for stillingen som QC Specialist hos ALS Odense på mail til: EUODN.application@alsglobal.com senest 23. August 2026.
•Jobsamtaler afholdes i uge 36.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om ALS
ALS Odense har siden maj 2022 været en del af ALS Global, der har over 430 sites verden, herunder 29 pharma-sites. Det globale netværk med specialister fra andre sites i Norden og resten af verden giver medarbejdere hos ALS Odense ideelle sparrings- og udviklingsmuligheder.
Fakta om ALS (Australian Laboratory Services) kan du finde på https://www.alsglobal.com/en/about.
Fakta om ALS Odense (tidligere DB Lab) kan du finde på https://www.dblab.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odense Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DB LAB A/S, Lille Tornbjerg Vej, 5220 Odense SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cd994338-1587-40d7-8747-2269d49b2cc3