Psykologer til Internetpsykiatrien

Profilbillede
dato

Bliv en del af et stærkt psykologfagligt fællesskab og vær med til at forme næste generation af psykologisk behandling. Internetpsykiatrien tilbyder et nationalt behandlingstilbud for mild-moderat angst og depression, hvor effektfulde digitale behandlingsprogrammer understøttes over video og tekst af dygtige psykologer. Samtidigt udvikler vi digitale behandlingsforløb til nye målgrupper, såsom voksne med spiseforstyrrelser og børn og unge med angst, så endnu flere kan få gavn af den nye behandlingsform.

Om jobbet
Internetpsykiatrien står over for en spændende og vigtig opgave, hvor vi skal udbygge vores tilbud med midler fra Finansloven. Vi skal sikre adgang til behandling for de hyppigst forekommende psykiske lidelser til flest muligt. Det online behandlingstilbud skal gøres let tilgængeligt for danskere, som oplever let-til-moderat angst og depression, både som et forebyggende tiltag og som tidlig indsats i eget hjem i langt større skala.

Som psykolog hos os spiller du en nøglerolle i drift og udvikling af Internetpsykiatriens behandlingstilbud til patienter med let til moderat depression og angst via digitale behandlingsprogrammer. Du vil blive en del af et velfungerende og voksende psykologteam, som er sammensat af både erfarne og nyuddannede. Dine opgaver består i at gennemføre udredende videosamtaler, skriftlige behandlingsforløb og udvikling af den digitale klinik. Du følger patienten fra start til slut af behandlingsforløbet. Du indgår også i udvikling og afprøvning af nye behandlingstilbud og teknologi, der sigter på forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

Om dig
Du er psykolog og ønsker at udvikle dine kliniske kompetencer inden for digital behandling. Du har interesse for at arbejde med behandling voksne med let til moderat depression og angst, men kan også se dig selv spille en rolle i udviklingen af fremtidens digitale behandling, hvor vi arbejder for at levere tilbud tilpasset endnu flere og bredere målgrupper. Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med udredning og dokumentation i patientjournal. Det er en fordel, hvis du har kendskab til screeningsværktøjet M.I.N.I (Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview).
  • Erfaring med kognitiv adfærdsterapi fra psykoterapeutiske forløb i privatpraksis, lokalpsykiatri eller lignende.
  • Sans for struktureret og manualiseret psykoterapi.
  • Stærke skriftlige kompetencer.
  • Interesse for internetbaseret behandling og muligheder med digital teknologi i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.
  • Kendskab til den kognitive metode.
  • Har kendskab til eller ønske om at arbejde i et stepped-care format.
Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder flere faste fuldtidsstillinger som psykolog samt barselsvikariat i en læringsorienteret klinik med fagligt spændende opgaver og gode udviklingsmuligheder. Du vil påtage dig en vigtig rolle i udviklingen af nye digitale tilbud. Vi er et team, som værdsætter nære og støttende relationer uden at gå på kompromis med drift og evidens. Vi sørger for grundig oplæring i internetbaseret behandling. Du vil indgå i supervision fra ekstern supervisor og modtage intern støtte fra mentor, og oplæring målrettet din faglige kompetenceudvikling.

Om os
Internetpsykiatrien har tilbudt internetbehandling til borgere over 18 år i Region Syddanmark siden 2015, og vi har siden 2021 været et gratis, landsdækkende tilbud, som er med til at sikre, at alle danskere får let og lige adgang til behandling. Internetpsykiatrien tilbyder internetbaseret kognitiv adfærdsterapi til behandling af panikangst, socialangst, enkeltfobier eller let til moderat depression. Behandlingstilbuddet er gratis for borger og består en forsamtale på video med psykolog og efterfølgende 10-12 ugers forløb i et digitalt selvhjælpsprogram med skriftlig psykologstøtte. I 2023 har vi udvidet tilbuddet yderligere med et internetbaseret tilbud for unge med angst og deres forældre og et internetbaseret tilbud for patienter med tvangsoverspisning (Binge Eating Disorder) i Region Syddanmark.

Center for Digital Psykiatri er en tværfaglig arbejdsplads, hvor evnen til at samarbejde med andre faggrupper er afgørende for at lykkes. Vi prioriterer faglig udvikling, kollegial sparring og løbende idé- og projektudvikling. Vi arbejder aktivt med at styrke organisationens udvikling gennem feedback og en kultur, hvor den enkelte medarbejder oplever tillid, frihed og ansvar til at træffe beslutninger med blik for helheden. Du vil indgå i supervision fra ekstern supervisor og internt modtage støtte samt supervision målrettet din faglige rolle og udvikling.

Center for Digital Psykiatri er frontløbere på udvikling, implementering og forskning i digitale tilbud til mennesker med mistrivsel og psykiske lidelser. Ud over Internetpsykiatrien driver Center for Digital Psykiatri Mindhelper.dk, og vi understøtter afdelinger i Psykiatrien i Region Syddanmarks med at bruge digitale løsninger. Centeret står også bag en række forskningsprojekter, der bl.a. udvikler og evaluerer brugen af apps, Virtual Reality, kunstig intelligens og sensorteknologi i psykiatrisk forebyggelse og behandling.

Vil du vide mere om jobbet?

Læs mere om Center for Digital Psykiatri på https://psykiatrienisyddanmark.dk/afdelinger/ovrige-afdelinger/center-for-digital-psykiatri
Du er velkommen til at kontakte ledende psykolog Ulla Damgaard-Sørensen på mail: uds@rsyd.dk

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense C.

Ansættelse: Sker efter gældende overenskomst. Stillingerne er faste stillinger på 37 timer og er til besættelse fra 1. juli 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: søndag den 5. maj 2024. Samtaler afholdes i maj og juni og du indkaldes til samtale senest den 10. maj. Der vil indgå en case i forbindelse med rekrutteringsprocessen, som du bedes forberede til samtale.

Vi indhenter straffeattest som led i din ansættelse hos os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odense Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Digital Psykiatri, Heden, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032303

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet